Annonce:
Annonce:

Ny bog afslører: Obama var rystet i sin grundvold

Barack Obama var chokeret da Donald Trump vandt præsidentvalget i 2016, skriver eks-rådgiveren Ben Rhodes i ny bog

USA's præsident Barack Obama var ifølge ny bog chokeret, da Donald Trump blev valgt som hans efterfølger. Foto: AP
USA's præsident Barack Obama var ifølge ny bog chokeret, da Donald Trump blev valgt som hans efterfølger. Foto: AP
Annonce:
Følg Politik

Præsident Barack Obamas rådgiver Ben Rhodes havde sjældent set sin chef så rystet, som da Donald Trump vandt præsidentvalget i 2016.

I dagene efter valget var Obama skiftevis vred, skuffet og forbløffet, skriver den tidligere toprådgiver i bogen 'The World as It Is', der udkommer i næste uge og er anmeldt i New York Times.

Ben Rhodes fortæller i bogen, at Trumps valgsejr udløste dyb selvrefleksion hos den afgående præsident.

Obama grublede over, om den liberale verdensorden - som han repræsenterede - var gået for vidt. Om valget af Trumps nationalistiske dagsorden var en modreaktion.

- Hvad hvis vi tog fejl? Måske gik vi for langt, måske folk bare ønskede at blive i deres stamme, filosoferede Obama.

Sikkerhedsrådgiver Ben Rhodes med sin chef gennem otte år i Det Hvide Hus. Foto: AP
Sikkerhedsrådgiver Ben Rhodes med sin chef gennem otte år i Det Hvide Hus. Foto: AP
 

Ben Rhodes, der tilhørte præsident Obamas inderkreds, skriver, at Det Hvide Hus burde have set, at Trump var i stand til at besejre Hillary Clinton.

Annonce:

- Jeg kunne ikke slippe følelsen af, at vi burde have set det komme, skriver Rhodes og forklarer.

- For hvis du fjerner racismen og mandschauvinismen, så havde vi ført kampagne mod Hillary otte år tidligere med det samme budskab, som Trump havde brugt: Hun er en del af den korrupte elite, og hun vil ikke bringe forandring.

'Ingen facts'
Ifølge Rhodes betegnede Barack Obama sin efterfølger i Det Hvide Hus som en 'tegneseriefigur'.

- Måske er det, hvad folk ønsker. Vi efterlader en stærk økonomi. Ingen facts. Ingen konsekvenser. De kan bare have deres tegneseriefigur, skal Obama have sagt til sine nærmeste folk.

- Vi vil snart finde ud af, hvor robuste vores institutioner er, både herhjemme og rundt om i verden, tilføjede han.

Valgets sejrherre Donald Trump besøger den afgående præsident Barack Obama. Foto: AP
Valgets sejrherre Donald Trump besøger den afgående præsident Barack Obama. Foto: AP
 

Fire dage efter valgsejren kom Donald Trump på besøg i Det Hvide Hus. Ben Rhodes skriver, at besøget var en besynderlig oplevelse.

Trump blev ved med at tale om sine massive vælgermøder og slog fast, at både han og Obama kunne tiltrække store folkemængder.

- Men ikke Hillary, tilføjede Trump.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Bar røv - eller vi betaler 143 milliarder
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: