Annonce:
Annonce:

Ny chok-afsløring: - Jeg er mor til hans barn

Tidligere NFL-stjerne og kandidat til Senatet Herschel Walker kaldte beskyldninger mod ham for utroværdige, fordi hovedkilden var anonym. Nu står kvinden frem og fortæller, at hun er mor til hans barn

Donald Trump er blandt Herschel Walkers støtter. Foto: Ritzau Scanpix
Donald Trump er blandt Herschel Walkers støtter. Foto: Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Politik

Onsdag kunne det amerikanske medie The Daily Beast fortælle, at den tidligere NFL-stjerne og nuværende kandidat til Senatet Herschel Walker tilbage i 2009 opfordrede sin daværende kæreste til at få foretaget en abort - og betalte for den.

Walker, der i dag tordner mod abortlovgivningen og kæmper for at forbyde abort uden undtagelser, afviste historien og truede med at lægge sag an mod mediet.

Historien var utroværdig, mente han, fordi kvinden i artiklen var anonym. Og i et interview med tv-stationen Fox News påstod han, at han ikke anede, hvem kvinden kunne være.

Det har fået kvinden til at tage bladet fra munden og nu stå delvist frem og fortælle, at hun ikke bare har været kærester med Walker i flere år. Hun er også mor til et af hans børn.

Det skriver The Daily Beast.

Annonce:

Var chokeret
Kvinden fortæller i et nyt interview med mediet, at hun var 'chokeret', da hun så Herschel Walkers udtalelser om hende.

- Selvfølgelig var jeg chokeret, men omvendt kommer det ikke som en overraskelse for mig, at der måske er så mange af os (ekskærester, red.), at han virkelig har glemt alt om det, siger kvinden.

Bombe under politiker: Betalte angiveligt for ekskærestes abort

Kvinden fortæller, at hun har valgt at dele historien, fordi hun 'ikke kan klare hykleriet', når Walker går på talerstolen og tordner mod abort.

'God bedring'
Mediet har set kvitteringer fra abortklinikken, en personlig check fra Walker udstedt to dage senere, en bankudskrift og et kort med en 'god bedring'-hilsen fra Herschel Walker.

Derudover har The Daily Beast været i kontakt med en nær ven, der skal have taget sig af ekskæresten i dagene efter aborten.

I et interview med Fox News forklarede Walker onsdag checken med, at han 'giver penge ud til mange mennesker.'

Det skriver avisen The New York Times.

Annonce:

Sønnen raser
Ekskærestens historie har fået opbakning fra en uventet kant - Walkers søn, Christian.

På Twitter skriver sønnen, at familien udmærket kender til farens hemmeligheder, og at adskillige familiemedlemmer af samme grund har forsøgt at stoppe ham fra at stille op i politik.

'Alle medlemmer af Herschel Walkers familie har forsøgt at tale ham fra at stille op til senatsvalget, fordi vi alle kender (dele af) hans fortid. Hver eneste af os,' skriver sønnen i et opslag og forsætter:

'Han besluttede at give os fuckfingeren og hænge alt sit beskidte vasketøj til tørre i offentligheden, samtidig med at han lyver om det. Jeg er færdig.'

23-årige Christian Walker, der er en kendt konservativ influencer, anklager samtidig sin far for vold og for at have truet familien på livet.

'Hvordan kan du få dig selv til at lade, som om du er en god, kristen mand med gode værdier, når du har brugt hele dit liv på at ødelægge andres,' skriver sønnen.

Annonce:

Som svar på Twitter skriver Herschel Walker, at han 'elsker' sin søn.

Trump støtter op
Det er dog ikke alle, der er imod Herschel Walker. Den tidligere amerikanske præsident Donald Trump kom ham tirsdag til undsætning. Det samme gjorde den republikanske senator i Florida, Rick Scott, skriver nyhedsbureauet Reuters.

'Herschel har afvist alle anklagerne, og jeg har ingen grund til ikke at tro ham,' lyder det i en udtalelse fra Trump.

Artiklen fortsætter under billedet ...

 

60-årige Herschel Walker indstillede sin professionelle NFL-karriere efter 12 sæsoner tilbage i 1997. Om få uger bliver det afgjort, om det lykkes ham at få et sæde i Senatet for delstaten Georgia.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Spar med
Elpris LIGE NU
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:

Mest læste lige nu

Kritikken af Færøerne fremtræder som hykleri, der skal dække over eget fedtspil
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: