Ny flygtningekrise truer: Ruten mod nord er lukket

Grækenland sidder med Sorte Per, hvis EU og Erdogan ikke finder hinanden

Tyrkiet har åbnet grænsen mod Europa for migranter fra Syrien. Video: AP, Ritzau Redigering: Henrik Houlberg.mov

En ny bølge af syriske flygtninge kan ramme Europa, hvis ikke EU's ledere og Tyrkiets præsident Recep Erdogan finder hinanden.

- Erdogan bruger alle politiske kneb, siger direktøren for tænketanken Europa, Lykke Friis.

Grækenland har anmodet om hjælp fra EU-toppen til at hådntere den nye bølge af flygtninge, som er opstået efter Tyrkiet har åbnet grænsen mod EU.

De hjælper dem
Viceforsvarsminister, Alkiviadis Stefanis, anklager Tyrkiet for at opfordre flygtninge til at rejse mod landet.

- Ikke alene undlader de at stoppe dem. De hjælper dem, siger han til græsk tv ifølge BBC.

Søndag eftermiddag lyder det, at Grækenland tilbageholder ove 10.000 flygtninge ved dets landgrænse mod Tyrkiet. Samtidig er omkring 500 flygtninge allerede ankommet tli græske øer over havet.

Dermed mærker Grækenland allerede nu i alvorlig grad krisen kradse.

Målet for Erdogan er enkelt: Flere penge fra EU.

Således har den tyrkiske leder meddelt, at han først smække havelågen til EU i igen, hvis han får klejner i kassen.

Præcis hvor mange flygtninge, som har forladt Tyrkiet over weekenden er uklart. Tyrkiets indenrigsminister har nævnt et tal på godt 76.000. Men det kan ikke bekræftes fra græsk og bulgarsk side.

- EU har lovet, at man kommer med de seks milliarder euro, man har lovet Tyrkiet. Problemet er bare, at Erdogan vil have euro på statsbudgettet fremfor til hjælpeorganisationerne, mens EU vil insistere på, at pengene kommer flygtninge til gavn fremfor at finansiere det tyrkiske millitær.

- Der er uformelt udenrigsministermøde i Zagreb på torsdag. Der er forskellige knapper man kan dreje på. Hvordan skal man styrke de ydre grænser, skal man øge hjælpen til Tyrkiet uden det går til millitærmagt og så skal man finde ud af, om man vil indkalde til møde med Rusland, Tyrkiet og EU i et andet regi, siger hun.

Artiklen fortsætter under billederne

Migranter og flygtninge på vej mod den græske grænse i dag søndag den 1. marts Foto: Bulent Kilic/AFP/Ritzau Scanpix
Migranter og flygtninge på vej mod den græske grænse i dag søndag den 1. marts Foto: Bulent Kilic/AFP/Ritzau Scanpix
 

En mand bærer et spædbarn på vej mod grænsen. Foto: Bulent Kilic/AFP/Ritzau Scanpix
En mand bærer et spædbarn på vej mod grænsen. Foto: Bulent Kilic/AFP/Ritzau Scanpix
 

Med en primitiv båd forsøge flygtninge og migranter at nå Grækenland ved at krydse floden Maritza nær byen Edirne. Foto: Ozan Kose/AFP/Ritzau Scanpix
Med en primitiv båd forsøge flygtninge og migranter at nå Grækenland ved at krydse floden Maritza nær byen Edirne. Foto: Ozan Kose/AFP/Ritzau Scanpix
 

Balkan-ruten er lukket
Men vi er stadig et stykke vej fra situatioen i 2015, hvor flygtninge gik på de danske motorveje, fordi grænserne flere steder er markant styrket med mure og hegn.

- Balkan-ruten er lukket siden 2015. Det var her flygtninge og migranter i høj grad kom igennem, påpeger Lykke Friis, som dog ikke vil gisne om, hvordan nuværende situation vil påvirke trykket på de danske grænser.

Siden flygtningekrisen har Ungarn og Bulgariens regeringer dikterer nærmest nultolerance over for flygtninge. Og det er der ingen udsigt til ændringer i, konstaterer Lykke Friis.

Dermed er det især Grækenland som står foran en enorm udfordring. Også fordi farvanet mod Italien også er svært bevogtet, hvorfor flygtninge i tusindvis risikerer at strande i øriget.

- En humanitær krise truer, advarer Lykke Friis.

Der befinder sig 3,6 millioner flygtninge i Tyrkiet.

Grafikken viser, hvordan der i Europa er bygget adskillige mure og hegn, som gør vejen mod Nordeuropa besværlig og visse steder umulig. Grafikken stammer fra en rapport fra Transnational Institute (TNI), der er en liberal NGO og og tænketanke baseret i Hollland.
Grafikken viser, hvordan der i Europa er bygget adskillige mure og hegn, som gør vejen mod Nordeuropa besværlig og visse steder umulig. Grafikken stammer fra en rapport fra Transnational Institute (TNI), der er en liberal NGO og og tænketanke baseret i Hollland.

Herhjemme har udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) søndag meddelt, at han ikke agter at aktivere den såkaldte asylnødbremse, som gør det muligt at stoppe for spontan asylansøgning i Danmark.

Ministeren er under pres fra Dansk Folkeparti, der straks vil have ministeren til at trækker at handle.

Nu får Tesfaye noget at se til for alvor. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix Dansk politik - 1. mar. 2020 - kl. 11:58 Tøver med asylnødbremse

 

 

1009 kommentarer
Vis kommentarer