Ny kæmpe krise

Et beslaglagt fragtskib, en missilaffyring og en ny melding fra Nordkoreas propaganda-maskine har igen fået krisen mellem USA og Nordkorea til at blusse op

Donald Trump og Kim Jong-un mødtes i Hanoi i marts, hvor stemningen var god. Nu er der igen problemer. Video: Reuters

Balladen mellem Nordkorea og USA har efterhånden så mange kapitler, at hvis det var en bog, så kunne den konkurrere med Biblen.

Og nu bliver der skrevet endnu et af slagsen.

Det hele startede søndag, da Nordkorea valgte af teste kortrækkende missiiler. Det blev fulgt op torsdag, da Kim Jong-un igen trykkede på knappen og affyrede tre missilier.

Senere torsdag kunne Donald Trump så melde ud, at USA havde beslaglagt et nordkoreansk fragtskib, som ifølge amerikanske embedsmænd var blevet brugt til at transportere kul med. Det var i strid med internationale sanktioner og fik Donald Trump til at sige, at han 'følger situationen i Nordkorea meget tæt'.

Og nu er Kim Jong-un klar med et modsvar via sin propagandamaskine, Korea Central News Agency. Her melder han, at Nordkoreas militær er i såkaldt 'full-combat posture' (fuldt ud klar til kamp, red.).

- Han (Kim Jong-un red.) understregede behovet for at øge kapaciteten af forsvarsenheder for at klare enhver nødsituation. Han bemærker, at ægte fred og sikkerhed i landet kun kan garanteres ved et stærkt militær, så Nordkorea er i stand til at forsvare sin suverænitet, lyder det på KCTV ifølge Reuters.

Samtidig beskriver Washington Post i en lang artikel, hvordan Donald Trump og Kim Jong-un har forsøgt at bevare det gode forhold. Blandt andet har Donald Trump sendt et fødselsdagskort til den nordkoreanske diktator.

Men den seneste udvikling og missilaffyringerne skulle være et udtryk for, at topledernes tålmodighed er ved at være slidt op. Blandt andet skulle Donald Trump være frustreret over den massive kritik, han får fra offentligheden, fordi der stadig ikke er fremskridt i forhandlingerne.

Tidligere på året mødtes Trump med Kim i Vietnams hovedstad, Hanoi, men topmødet endte uden en aftale. Og den er stadig ikke kommet i hus.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Arkivfoto: Damir Sagolj/Reuters/Ritzau Scanpix Verden Våben, luksus, fangelejre og heppepiger: Alt om det koreanske diktatur

Bill Clinton og Kim Jong-il mødtes med Bill Clinton i 2009. To år inden sin død. Foto: AP Verden Diktatorens luksusliv: Spiste dansk kød, drak svinedyr sprut og skød sine festgæster for sjov

Ingen er glade
Både Donald Trump og Sydkoreas præsident, Moon Jae-in, har i kølvandet på Nordkoreas testaffyringerne givet udtryk for, at det næppe er befordrende for klimaet i regionen, men præsidenten maner til besindighed.

- Det var små missiler. Ingen er glade for det, men vi holder øje med det, og så må vi se, sagde Donald Trump til reporterne i Det Hvide Hus.

USA og Nordkorea har igennem længere tid forhandlet om atomnedrustning på Den Koreanske Halvø.

Lørdag 4. maj tweetede USA's præsident, Donald Trump, at Nordkorea 'er klar over landets store økonomiske potentiale og ikke ønsker at afspore processen'.

Stærk bekymrende
En amerikansk udsending har også været på besøg i den sydkoreanske hovedstad, Seoul, for at drøfte, hvordan man kan komme videre i de stillestående forhandlinger med Nordkorea om landets omstridte atomprogram.

Fra Sydkoreas præsidentpalads lyder reaktionen, at affyringerne er 'stærkt bekymrende', og at de ikke hjælper på bestræbelserne for at dæmpe spændingerne på Den Koreanske Halvø.

De to missiler blev affyret i østlig retning ud over havet. De fløj henholdsvis 420 og 270 kilometer og nåede op i 50 kilometers højde, inden de landede i havet, oplyser Sydkoreas militær i en pressemeddelelse.

Bill Clinton og Kim Jong-il mødtes med Bill Clinton i 2009. To år inden sin død. Foto: AP Verden Diktatorens luksusliv: Spiste dansk kød, drak svinedyr sprut og skød sine festgæster for sjov

Et væld af pansrede køretøjer - blandt andet kampvogne - deltog i gårsdagens militærparade i den nordkoreanske hovedstad Pyongyang. Foto: AFP/Ritzau Scanpix Verden Kæmpe militærparade i Nordkorea: Men hvor var atombomberne?

277 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere