Ny kontroversiel Trump-udmelding: Sådan rammes Danmark

Den danske industri vil igen få svære betingelser i samhandlen med Iran, vurderer ekspert

Efter flere år med kæmpe-stigninger vil den danske eksport til Iran begynde at falde.

Det er konklusionen fra en række danske eksperter, efter den amerikanske præsident, Donald Trump, tirsdag aften annoncerede beslutningen om at trække USA ud af atomaftalen med Iran.

Udenrigsminister, Anders Samuelsen var umiddelbart efter Trumps pressemøde hurtigt til at beklage, præsidentens beslutning.

- Jeg beklager den amerikanske beslutning. Dagens melding fra USA ændrer ikke på, at vi fra dansk side og europæisk side fortsat bakker op om atomaftalen, sagde udenrigsministeren tirsdag aften.

Og ifølge Iran-analytiker Janne Christensen, der er Ph.d ved Dansk Institut for Internationale Studier, er der god grund til fra dansk side at være utilfreds med Trumps beslutning.

-  Nu må vi se, hvad de hårde sanktioner, som Trump har meldt ud, at han vil indføre mod Iran, bliver, men tidligere har de ramt den iranske centralbank meget hårdt, fordi alle økonomiske transaktioner ind og ud af Iran blev blokeret, og det kan ske igen, siger hun til Ekstra Bladet.

Stor stigning
Den danske eksport til Iran er steget voldsomt efter sanktionerne blev ophævet, da atomftalen trådte i kraft 2016. Alene det første år steg den med 80 procent, men den udvikling er forbi nu, fastslår Janne Christensen:

- Der har været banker, som Danske Bank, der har været i stand til at samarbejde med iranerne. Men eksporten kommer uden tvivl til at falde nu, fordi det her vil ramme sammenhandlen. Spørgsmålet bliver nu, om europæerne kan finde på andre løsninger, så man fortsat kan handle med Iran, men så skal man tør at tage konfrontationen med Trump.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Se også: Olieprisen stiger efter skrotning af atomaftale

Olieprisen stiger
Det er specielt fødevarer og medicin, som Danmark sælger til Iran. Før tirsdagens beslutning om at melde sig ud af atomaftalen har danske virksomheder også haft planer om at starte eksport af vindmøller, maskiner og udstyr til eksempelvis vandforsyning og fiskeopdræt.

Men en anden vigtig sektor vil også blive ramt af krisen mellem USA og Iran - energisektoren.

Prisen på olie steg nemlig onsdag til det højeste niveau siden 2014.

En tønde nordsøolie stiger på de asiatiske råvaremarkeder med to procent til 76,42 dollar. Det er den højeste pris siden november 2014, ifølge Reuters.

- Sanktioner vil sandsynligvis blive genindført overfor Iran, og det vil i sidste ende påvirke Irans olieeksport, siger William O'Loughlin, analytiker hos det australske finanshus Rivkin Securities, til Reuters.

Marked med potentiale
Iran har ellers potentiale til at være et kæmpe marked for Danmark, mener Jacob K. Clasen, der er direktør i Danske Rederier. Han forklarer, at det mellemøstlige land er verdens tredjestørste eksportør af olie, men at den konstante risiko for sanktioner holder de danske rederier tilbage.

- Rederierne har taget nogle forsigtige skridt ind på det iranske marked, og det har de fordi, der hele tiden har hersket usikkerhed om, hvad den amerikanske tilgang ville være, siger Jacob K. Clasen til DR.

Tomomichi Akuta, der er økonom hos Mitsubishi UFJ Research i Tokyo, forudser, at olieprisen kan stige endnu mere.

- Oliepriserne kan stige med mindst ti dollar for en tønde, så nordsøolie vil nærme sig 90 dollar.

Se også: Donald Trump trækker USA ud af atomaftalen med Iran

Politik - 9. maj. 2018 - kl. 07:27 Drama i Irans parlament: 'Død over USA!'

232 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere