En ny lov er netop vedtaget i Folketinget, som skærper straffe for vanvidsbilisme markant.
Det oplyser Justitsministeriet i en pressemeddelelse.
Loven indeholder en række strafskærpelser for de groveste tilfælde af vanvidsbilisme. Straffen for uagsomt mandrab forbundet med vanvidsbilisme forhøjes 150 procent, mens straffen for uagtsom legemsbeskadigelse i forbindelse med vanvidskørsel forhøjes med 100 procent.
Strafferammen for uagtsomt mandrab i forbindelse med vanvidskørsel er dermed hævet fra 16-18 måneders fængsel til mellem tre år og fire måneder og tre år og ni måneders fængsel.
Loven er vedtaget af et enigt Folketing og træder i kraft 1. marts 2021.
'Jeg er umådelig glad for, at vi i dag på tværs af politiske skel står sammen i Folketinget i kampen mod vanvidskørsel. Vi har med lovforslaget vedtaget en række strafskærpelser, der vil sende straffene for uagtsomt manddrab, uagtsom legemsbeskadigelse, forsætlig fareforvoldelse og flugtbilisme markant i vejret.'
'Det er min forhåbning, at strafskærpelserne også vil være med til at skabe en adfærdsændring på vejene, så flere bilister tænker sig om, inden de bringer andre menneskers liv i fare med vanvittig og hensynsløs kørsel,' udtaler justitsminister Nick Hækkerup i pressemeddelelsen.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.