Ny Merkel-rystetur på tv vækker opsigt

Anden gang inden for kort tid kan den tyske kansler ses tydeligt rystende. Hun har det fint, siger en talsmand

Angela Merkel fik endnu en rystetur under præsident Frank-Walter Steinmeiers tale. Det er anden gang inden for kort tid. Video: Reuters

En tv-optagelse viser Angela Merkel, den tyske forbundskansler, synligt rystende, mens hun følger en tale af præsident Frank-Walter Steinmeier.

Det er anden gang på lidt over en uge, at hun ryster under en offentlig fremtræden.

Hendes talsmand siger, at hun har det helt fint.

Sidste tirsdag kunne Merkel også ses voldsomt rystende under en ceremoni i Berlin til ære for Ukraines nye præsident, Volodomyr Zelenskij.

Artiklen fortsætter under billedet ...

 

Her sagde hun bagefter, at hun havde det fint, efter at hun havde fået et par glas vand.

Berlin har det seneste døgn været meget varm, og Merkel var torsdag formiddag mødt op sammen med Steinmeier for at sige farvel til justitsminister Katarina Barley. Hun skal i fremtiden sidde i Europa-Parlamentet.

Merkels talsmand siger, at Merkel vil møde op for at tage den nye justitsminister i ed.

Han siger også, at Merkel vil tage afsted til G20-topmødet, der indledes fredag i den japanske by Osaka.

- Alt finder sted som planlagt. Kansleren har det fint, siger talsmanden.

Tidligere på måneden fik den tyske kansler en voldsom rystetur under en ceremoni med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskiy. Video: AP

208 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere