Forvirringen er nu total.
Tidligere i går breakede nyheden om, at Islands udskældte statsminister Sigmundur David Gunnlaugsson havde trukket sig efter et massivt pres fra befolkningen, fordi han og hustruen er fedtet ind i den store Panama-skandale.
Afsenderen var hans eget parti Framsóknarflokkurin (Fremskridtspartiet, red.)
Islands statsminister går af efter Panama-læk
Men sent i aftes tikkede der så en pressemeddelelse ind fra det islandske statsministerium, hvor det fremgik, at Gunnlaugsson ikke havde i sinde at træde tilbage.
- Statsministeren er ikke trådt tilbage, og han vil fortsætte med at være formand for Framsóknarflokkurin, lyder det i pressemeddelelsen.
Han vil dog holde en pause på ubestemt tid, hvorfor næstformanden Sigurdur Ingi Johansson tager over. Men hvor længe pausen bliver er uvist.
- I dag (tirsdag, red.) har Islands statsminister over for Framsóknarflokkurins medlemmer af parlamentet foreslået, at næstformanden for Framsóknarflokkurin overtager statsministerens kontor i en ukendt periode, hedder det videre.
Meldingen fra toppen af partiet er i direkte modstrid med den udmelding, partiet kom med tidligere.
Her forlød det ifølge næstformand Sigurdur Ingi Johansson, at statsministeren på et gruppemøde havde fortalt, at han vil træde tilbage og overlade posten til Johansson selv.
Islands statsminister vil opløse parlamentet
Utilfredse islændinge: Skattesky statsminister må gå af
Det vil han fortsat, men ifølge pressemeddelelsen kun i en periode.
- Statsministerens beslutning er udtryk for hans ønske om ikke at stå i vejen for de vigtige sager, som regeringen fortsat ønsker at afslutte i denne valgperiode. Det gælder blandt andet en boligreform og en reform af det finansielle system, står der i meddelelsen.
Gunnlaugsson er kommet under pres, efter at hans navn er dukket op blandt de millioner af dokumenter, der er lækket i de såkaldte Panamapapirer.
De viser, at han - ligesom mange andre - har haft forbindelse til et advokatfirma i Panama, der hjælper med skatteunddragelse. Sammen med sin hustru har han ejet en off-shore virksomhed, Wintris. Derigennem er han mistænkt for at have gemt flere millioner kroner væk i skattely. men han nægter fortsat at have gjort noget galt.
- Ingen parlamentariske regler om åbenhed er blevet brudt, slår han fast.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.