'Job-gakgak': - Afskaf jobcentrene – Ekstra Bladet
NyDanmark

'Job-gakgak': - Afskaf jobcentrene

Ti råd til magthavere og nydanskere

Du kan se eller gense interviewet med beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), hvor han svarer på læsernes spørgsmål her

I månedsvis har chefredaktør Poul Madsen og brobygger Özlem Cekic undersøgt det 'gakgak', der foregår i landets jobcentrene, og hvorfor særligt indvandrere og efterkommere står uden for arbejdsmarkedet.

- Det er desværre min opfattelse, at jobcentrene ikke ser de mennesker, de står over for, lyder det fra Poul Madsen.

Sammen med Özlem Cekic har han gennem to minidokumentarer samt en artikelserie forsøgt at hjælpe en ledig efterkommer og en ledig flygtning i arbejde.

- Dét, vi efterlyser, er logisk tænkning. Vi har talt med så mange personer - borgere, virksomheder, konsulenter, fagforeninger, jobcentre, eksperter - der sidder så mange og siger, at systemet ikke giver mening, siger brobygger Özlem Cekic.

Du kan læse alle artikler og se de to minidokumentarer i projektet 'Job-gakgak i NyDanmark' her.

Igennem to minidokumentarer og lang række artikler har Poul Madsen og Özlem Cekic sat skarpt fokus på en række af de problemer, almindelige borgere møder i jobcentersystemet. Foto: Jonas Olufson
Igennem to minidokumentarer og lang række artikler har Poul Madsen og Özlem Cekic sat skarpt fokus på en række af de problemer, almindelige borgere møder i jobcentersystemet. Foto: Jonas Olufson
 

Ekstra Bladet har blandt andet fortalt, hvordan jobcentersystemet koster skatteborgerne 13 milliarder kroner om året, uden nogen kender den præcise effekt.

Samtidig mener kun otte procent, at det var jobcentret, der hjalp dem i arbejde.

- Det, synes jeg, er en falliterklæring, siger Poul Madsen.

- Normalt ville man spørge brugerne af systemet: Hvad har I brug for, og hvilken hjælp kan vi yde? Det gør man ikke her. Man bygger et system op, som i bund og grund handler om kontrol. Det er bare ikke det, man fortæller folk, siger han.

Chefredaktør Poul Madsen og brobyggeren Özlem Cekic har de seneste måneder undersøgt, hvorfor indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande fortsat ligger lavt i beskæftigelsesstatistikken. Det er der nu kommet en minidokumentar ud af. Foto: Tariq Mikkel Khan NyDanmark - 11. dec. 2019 - kl. 07:05 Jobcentre koster 13 milliarder - men ingen kender effekten  

 

 

Se den ene af Ekstra Bladets to minidokumentarer i projektet 'Job-gakgak' ovenfor. Video: Gorilla Media

GODT RÅD: - Afskaf jobcentrene

Både Poul Madsen og Özlem Cekic kalder nu på politisk handling.

-  Politikernes lappeløsninger er blevet alt for dyre, og jobcentersystemet er blevet et kæmpe monster, der sidder og spiser af sine egne penge og nogen gange også producerer sine egne klienter, lyder det fra Özlem Cekic.

På baggrund af erfaringerne fra projektet 'Job-gakgak i NyDanmark' kommer hun og Poul Madsen med ti råd. Fem råd til magthaverne og fem råd til alle nydanskere.

- Vi kommer ikke og siger, at vi har en løsning på alt, siger Poul Madsen.

- Vi siger: Her er et problem, og nu må politikerne leve op til deres ansvar. Og vores ideer er ment som inspiration til, hvordan et system kunne fungere anderledes, siger han.

Fem jobråd til dem, der har magten

1. Nedlæg jobcentrene. Det koster 13 milliarder om året, uden nogen ved, om det hjælper. Alt for meget handler om kontrol. Et nyt system bør sætte borgeren i centrum, hvor der er én indgang, én sagsbehandler og én plan. Jobindsatsen skal være et hus, hvor alle eksperter indenfor det sociale, sundhed og beskæftigelser arbejder sammen under ét tag.

2. Jobuddannelse til alle. Alle danskere respekterer begrebet uddannelse. Derfor skal jobpraktik afløses af jobuddannelse, som er målrettet uddannelse med afsluttende eksamensbevis over, hvad man har lært. Det øger nydanskeres mulighed for job enten i virksomheden eller i en anden virksomhed, fordi de kan dokumentere, hvad de har lært. Guleroden for virksomheden er, at de får langt mere kvalificeret arbejdskraft. Lønnen er en indslusningsløn.

3. Dansk undervisning er gratis inklusiv gratis transport til og fra undervisningen. Til gengæld skal nydanskere bestå danskprøve efter endt jobuddannelse ellers fortsætter de på indslusningsløn for samme arbejde, som andre udfører til fuld løn.

4. Tilskud til virksomheder, der flytter dansk- og jobundervisning ud på arbejdspladsen. Til gengæld skal virksomheden garantere halvdelen fastansættelse bagefter. På den måde sparer nydanskerne transporttid og undervisningen bliver mere arbejdsrelateret.

5. Stop misbrug. For at stoppe misbrug skal der være loft over hvor mange personer, hver virksomhed må have i jobuddannelse (nu jobpraktik/virksomhedspraktikanter).


Fem jobråd nydanskerne

1. Tale og skrive dansk
Nydanskere skal lære dansk og kunne tale og skrive dansk efter endt Jobuddannelse (1 år)

2. Obligatorisk jobuddannelse
Alle nydanskere skal deltage i jobuddannelse og kan efterfølgende ikke sige nej til et job der ligger indenfor 100 kilometer fra deres bopæl.

3. Lad konflikterne blive hjemme
Vi er alle danskere og må respektere hinanden og ikke fortsætte etniske eller religiøse konflikter fra hjemlandet.

4. Alle nydanskere skal spise frokost med kollegaerne
For at have noget at tale om skal nydanskerne se 'X Factor', 'Vild med dans' eller et andet af de populære underholdningsprogrammer i tv.

5. Deltage i fritidsaktivitet
Alle nye danskere skal de første to år i fritiden deltage i en foreningsaktivitet enten som udøvende eller frivillig. Fritidsaktiviteterne er gratis og virksomheder, sportsklubber og andre kan få tilskud til at oprette fritidstilbud særligt målrettet at nydanskere møder gammel danskere.

 

 

Ovenfor kan du se den anden dokumentar i projektet 'Job-gakgak i NyDanmark'. Video: Gorilla Media

Et af rådene er blandt andet, at jobcentrene helt skal afskaffes.

- I min optik kan man ligeså godt afskaffe jobcentrene. Jeg ved, at vi får en helvedes masse ballade ud af at sige det, men jeg mener det, siger Poul Madsen.

- Hvis ikke vi får løst problemerne i jobcentrene nu, hvor der faktisk er job nok, så er systemet uden evne, når vi på et tidspunkt når en lavkonjunktur, siger han.

- Vi siger ikke, at alle jobcentre er dårlige. Eller at ingen indsatser i systemet fungerer. Det er klart, der er eksempler, hvor man lykkes lokalt. Men dét, der ikke fungerer, overdøver, lyder det fra Özlem Cekic.

- Det bliver simpelthen for dyrt for de få forløb, der går godt, siger hun.

CEPOS: Halv million pr. ledig

I en arbejdsmarkedsundersøgelse fra Danmarks Statistik svarer otte procent, at det var jobcenteret, der hjalp dem ud af ledighed.

Det samme billede tegner sig i et særudtræk fra Danmarks Statistik, som CEPOS har fået lavet.

I Region Hovedstaden svarer 5,8 procent i 2018 således, at de fandt et job gennem kommunen, a-kassen eller jobcenteret, mens tallet i Region Syddanmark var 9,2 procent.

- 13 milliarder er mange penge. Er det virkelig godt givet ud, hvis det hjælper så få, spørger Mia Amalie Holstein, værdipolitisk chef i CEPOS.

Ifølge hendes udregninger koster det 400.000 til 500.000 kroner pr. hjulpet ledig.

- Vi har et kæmpemæssigt system, som koster kassen, og som mange mennesker får det dårligt af. Det er dyrt og og dårligt, konkluderer hun.

Peter Hummelgaard har som beskæftigelsesminister ansvaret for jobcentrene. I dag, onsdag 18. december, klokken 13.15 kommer han ind til en LIVE-debat i Ekstra Bladets studie. Følg med på ekstrabladet.dk/nydanmark

 

- Hvorfor skal vi bruge ressourcer på at få nydanskere ud på arbejdsmarkedet?

- Mange siger, at det er for dyrt at gøre de her ting. Der må jeg bare sige: Det er for dyrt ikke at gøre noget, lyder det fra Poul Madsen.

- Hvis folk som Aya på 24 år gerne vil arbejde, så kan vi da ikke have et system, vi giver 13 milliarder for, som mislykkes og sender hende på kontakthjælp. Det er der da et eller andet dybt mærkeligt ved, lyder det fra Özlem Cekic.

Aya Walid er en af hovedpersonerne i projektet 'Job-gakgak'. Selvom hun er født i Danmark, har taget en uddannelse, har erfaring fra tidligere jobs - både professionelt og frivilligt - og i øvrigt har taget imod alle jobcentrets tilbud, hvad angår kurser, job med løntilskud og samtaler, stod hun efter to års ledighed med udsigten til kontanthjælp.

Det tog Ekstra Bladet få uger at hjælpe hende i arbejde.

- Jeg er da vred over Ayas historie. Han var meget velmenende på jobcenteret i Hvidovre Kommune, men jeg bliver da vred over, at han sidder og siger, at vi skal sende Aya over til ham, hvor Özlem med stor fornuft må sige: Jamen hun er hos jer og har været det i to år? siger Poul Madsen.

Se konfronten med Hvidovre Kommune, som ikke kunne hjælpe Aya efter to års ledighed.

Gavner alle

Ifølge både Poul Madsen og Özlem Cekic vil deres råd til magthaverne gavne alle - ikke kun indvandrere, flygtninge og efterkommere.

- Projektet startede med at handle om nydanskere, men vi kan jo se, at problemerne i jobcentrene er et generelt problem, siger Poul Madsen.

- De udfordringer, etniske danskere møder i systemet, er overhovedet ikke anderledes end dem, som Ahmed og Aya møder, siger Özlem Cekiz.

- Det er ikke et spørgsmål om, om de brune får mere end de hvide. Det handler om, at dem, der står uden for arbejdsmarkedet, i fællesskab skal have bedre hjælp af systemet, siger hun.

77 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere