CHAT MED ÖZLEM OG POUL: Læs eller genlæs læsernes chat om jobcentrene med Özlem Cekic og Poul Madsen her
Langtidsledige, sygemeldte, nyuddannede, nytilkomne og almindelige lønmodtagere, som står uden arbejde i få måneder – alle skal igennem møllen hos et jobcenter.
Et system, som koster staten 13 milliarder kroner.
Det er mere end eksempelvis psykiatrien, som koster ti milliarder. Og det er, når man medregner udgifter til eksempelvis samtaleterapi hos praktiserende læger, tilskud til psykologer og medicin.
Præcis hvad vi får for de mange milliarder, vi bruger på jobcentrene, er der ingen, der kan svare på.
Du kan se den første del af mini-dokumentaren her. Anden del kommer ud på søndag. Videoreportage: Gorilla Media
Udfordret gruppe
De nyeste tal fra Danmarks Statistik afslører imidlertid, at særligt en gruppe af borgere fortsat halter voldsomt efter, når det gælder beskæftigelse. Nemlig indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande.
Der er et markant gab mellem denne gruppes beskæftigelse sammenlignet med borgere af dansk oprindelse.
Mens næsten 75 procent af sidstnævnte gruppe var i beskæftigelse sidste år, er tallet for ikkevestlige indvandrere blot 56 procent og 59 procent for ikkevestlige efterkommere.
Samtidig viser tallene, at der er store forskelle kommunerne imellem. I Odense var 45 procent af indvandrere fra ikkevestlige lande i beskæftigelse sidste år. I Rødovre var tallet 65 procent.
Og i Vesthimmerlands Kommune var blot 42 procent af de ikkevestlige efterkommere i beskæftigelse i 2018 mod 73 procent i Vallensbæk.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.