Jobcentre koster 13 milliarder - men ingen kender effekten

CHAT MED ÖZLEM OG POUL: Læs eller genlæs læsernes chat om jobcentrene med Özlem Cekic og Poul Madsen her

Langtidsledige, sygemeldte, nyuddannede, nytilkomne og almindelige lønmodtagere, som står uden arbejde i få måneder – alle skal igennem møllen hos et jobcenter.

Et system, som koster staten 13 milliarder kroner.

Det er mere end eksempelvis psykiatrien, som koster ti milliarder. Og det er, når man medregner udgifter til eksempelvis samtaleterapi hos praktiserende læger, tilskud til psykologer og medicin.

Præcis hvad vi får for de mange milliarder, vi bruger på jobcentrene, er der ingen, der kan svare på.

Udfordret gruppe
De nyeste tal fra Danmarks Statistik afslører imidlertid, at særligt en gruppe af borgere fortsat halter voldsomt efter, når det gælder beskæftigelse. Nemlig indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande.

Der er et markant gab mellem denne gruppes beskæftigelse sammenlignet med borgere af dansk oprindelse.

Mens næsten 75 procent af sidstnævnte gruppe var i beskæftigelse sidste år, er tallet for ikkevestlige indvandrere blot 56 procent og 59 procent for ikkevestlige efterkommere.

Samtidig viser tallene, at der er store forskelle kommunerne imellem. I Odense var 45 procent af indvandrere fra ikkevestlige lande i beskæftigelse sidste år. I Rødovre var tallet 65 procent.

Og i Vesthimmerlands Kommune var blot 42 procent af de ikkevestlige efterkommere i beskæftigelse i 2018 mod 73 procent i Vallensbæk.

Velkommen til Ekstra Bladet Special

Ekstra Bladet Special er et kvalitetsstempel. Det er et nyt varemærke for vores allerbedste og mest grundige journalistik. Jeg synes, du skal læse med.

I denne Special-serie sætter vi fokus på, hvordan nydanskere fortsat kæmper for at få en plads på arbejdsmarkedet - og på hvad vi får for de 13 milliarder kroner, der hvert år bruges på jobcentrene for at skaffe alle danskere et arbejde.

Poul Madsen, ansvarshavende chefredaktør

Özlem Cekic 13 mia. kr. for det rene job-gak-gak  

^{Aya har kæmpet i flere år for at få et arbejde. Hun har ellers gjort det, politikerne anbefaler: taget en uddannelse og forsøgt alt for at komme ind på arbejdsmarkedet. Videoreportage: Gorilla Media}

Uanset om man er gul, sort eller hvid i huden er jobcentrenes primære opgave at skaffe alle typer af ledige i arbejde.

Borgere i systemet sættes derfor i jobrotationer og virksomhedspraktikker, skal igennem kurser, vejledningssamtaler, mentorordninger og andre forløb. Det kaldes ’den aktive beskæftigelsesindsats’ og koster 13 milliarder kroner, viser den seneste opgørelse fra 2017.

Men hvor mange systemet reelt får i arbejde, ved man ikke.

- Det er bare sindssygt svært at måle på og regne på, og ingen kan sige med sikkerhed, om det er pengene værd ud fra en økonomisk betragtning, siger Tanja Dall, ph.d. og forsker i beskæftigelsespolitik.

Det samme siger Michael Rosholm, professor i økonomi ved Aarhus Universitet. Desuden peger de begge på en række ’massive problemer’.

- Set i et internationalt lys har vi et godt og velfungerende system. Men det skal ikke være en jubeltale. Der er store problemer, siger Tanja Dall.

Et af problemerne er de mange danskere, som føler sig klemt i systemet.

- Vi har en gruppe udfordrede borgere, som ikke alene ikke får den nødvendige hjælp, men som oveni-købet føler, at jobcentrene modarbejder deres velfærd, fortæller Tanja Dall, ph.d. og forsker i beskæftigelsespolitik.

Facebook-gruppen ’Jobcentres ofre’ har over 17.000 medlemmer. Der er dagligt opslag fra mennesker, som føler sig klemt, udnyttet eller trådt på af jobcentersystemet.

- Mange borgere oplever, at det er systemet, der står i vejen for, at de kan få et job. Altså at jobcenteret er en modspiller og ikke en medspiller, siger økonomiprofessor ved Aarhus Universitet Michael Rosholm.

- Det skyldes eksempelvis, at de oplever at være i kontakt med både fem og ti sagsbehandlere, og hver gang der skiftes sagsbehandler, begynder sagen forfra, forklarer han.

^{Bølgerne er nogle gange gået højt under optagelserne. Her diskuterer Poul og Özlem højlydt, om det er værd at forsøge at hjælpe hovedpersonen tilbage til det job, de skaffede ham - og som han skred fra efter blot tre timer. Videoreportage: Gorilla Media}

Et andet jobcenterproblem, som to universitetseksperter peger på, er, at mange jobcentre tænker kvantitet frem for kvalitet.

- Jobcentrene tror, at der findes mirakelmidler, siger Michael Rosholm, som er professor i økonomi ved Aarhus Universitet, og som forsker i arbejdsmarkedspolitik.

- De kaster alt ind på det, de tror virker – eksempelvis samtaler eller virksomhedspraktik – og så bliver det en samlebåndsfabrik. Og den form for masseproduktion og ’one size fits all’ virker ikke. Så er det penge ud ad vinduet.

Både han og Tanja Dall, ph.d. og forsker i beskæftigelsespolitik, mener, at der er brug for, at jobcentrene omorganiserer sig, bliver bedre og hurtigere til at afklare folk til den rette ydelse, og at borgerne får mere individuelle forløb tilpasset netop dem.

- Problemet er blandt andet, at medarbejderne i jobcentrene har mange sager. En sagsbehandler kan have over 40 sager, og jo flere sager de har, jo mindre tid er der til den enkelte. Det går ud over sammenhængen i forløb, siger Michael Rosholm.

- Jeg vil tage hvad som helst

Ferial Alnoiser på 43 år har været arbejdsløs, siden hun kom til Danmark fra Irak for tre år siden.

- Man bliver ensom og føler ikke, at man bidrager, siger hun.

Tårnby Jobcenter har sendt Ferial i flere gratis praktikker, men det har ikke hjulpet hende med at få et reelt job.

-Jeg er taknemmelig for den hjælp, jeg har fået i Danmark. Men jeg er ked af, at jobcenteret ikke kan hjælpe mig med at få et arbejde. Jeg vil jo gerne tjene mine egne penge, siger Ferial.

- Jeg er villig til at tage hvad som helst og føler, jeg gør, hvad jeg kan.

Ferial Alnoiser er en del af den statistik, som viser, at indvandrere fra ikkevestlige lande har sværere ved at komme i beskæftigelse end indfødte danskere.

Og det er en virkelighed, som chefredaktør Poul Madsen og brobyggeren Özlem Cekic de kommende dage undersøger i projektet ’Job-gakgak i NyDanmark’.

I en mini-tv-dokumentar forsøger de blandt andet at hjælpe en flygtning i arbejde. Han er tilknyttet samme jobcenter som Ferial.

Hovedpersonen medvirker anonymt og har været arbejdsløs i næsten et år, da Ekstra Bladet møder ham. Men i løbet af få dage lykkes det at skaffe ham en jobsamtale.

- Jeg kan sgu godt blive sådan lidt vred på en eller anden måde. Vred over, at systemet ikke er bedre til at lave nogle match, siger Poul Madsen i dokumentaren.

- Efter Ekstra Bladet er gået ind i sagen, har jobcenteret pludselig kunnet skaffe mig tre jobsamtaler, fortæller hovedpersonen i samme udsendelse.

Sagen udvikler sig dog radikalt, da det viser sig, at manden er så skadet af sine oplevelser som flygtning, at han slet ikke er i stand til at arbejde og aldrig burde være blevet erklæret jobparat af kommunen.

Tårnby Jobcenter vil ikke udtale sig om den konkrete sag. De slår fast, at de generelt gør det rigtig godt, når det kommer til at få indvandrere og efterkommere i arbejde.

^{Her forsøger Poul Madsen at få svar fra de ansvarlige på jobcenteret i Tårnby. Videoreportage: Gorilla Media}