Jobcentre koster 13 milliarder - men ingen kender effekten – Ekstra Bladet
NyDanmark

Jobcentre koster 13 milliarder - men ingen kender effekten

Særligt ikkevestlige indvandrere og efterkommere har fortsat svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet

 

 

CHAT MED ÖZLEM OG POUL: Læs eller genlæs læsernes chat om jobcentrene med Özlem Cekic og Poul Madsen her

Langtidsledige, sygemeldte, nyuddannede, nytilkomne og almindelige lønmodtagere, som står uden arbejde i få måneder – alle skal igennem møllen hos et jobcenter.

Et system, som koster staten 13 milliarder kroner.

Det er mere end eksempelvis psykiatrien, som koster ti milliarder. Og det er, når man medregner udgifter til eksempelvis samtaleterapi hos praktiserende læger, tilskud til psykologer og medicin.

Præcis hvad vi får for de mange milliarder, vi bruger på jobcentrene, er der ingen, der kan svare på.

Du kan se den første del af mini-dokumentaren her. Anden del kommer ud på søndag. Videoreportage: Ekstra Bladet TV

Du kan se den første del af mini-dokumentaren her. Anden del kommer ud på søndag. Videoreportage: Gorilla Media

Udfordret gruppe
De nyeste tal fra Danmarks Statistik afslører imidlertid, at særligt en gruppe af borgere fortsat halter voldsomt efter, når det gælder beskæftigelse. Nemlig indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande.

Der er et markant gab mellem denne gruppes beskæftigelse sammenlignet med borgere af dansk oprindelse.

Mens næsten 75 procent af sidstnævnte gruppe var i beskæftigelse sidste år, er tallet for ikkevestlige indvandrere blot 56 procent og 59 procent for ikkevestlige efterkommere.

Samtidig viser tallene, at der er store forskelle kommunerne imellem. I Odense var 45 procent af indvandrere fra ikkevestlige lande i beskæftigelse sidste år. I Rødovre var tallet 65 procent.

Og i Vesthimmerlands Kommune var blot 42 procent af de ikkevestlige efterkommere i beskæftigelse i 2018 mod 73 procent i Vallensbæk.

Velkommen til Ekstra Bladet Special

Ekstra Bladet Special er et kvalitetsstempel. Det er et nyt varemærke for vores allerbedste og mest grundige journalistik. Jeg synes, du skal læse med.

I denne Special-serie sætter vi fokus på, hvordan nydanskere fortsat kæmper for at få en plads på arbejdsmarkedet - og på hvad vi får for de 13 milliarder kroner, der hvert år bruges på jobcentrene for at skaffe alle danskere et arbejde.

Poul Madsen, ansvarshavende chefredaktør

 

'Politikerne har i årevis lappet på et system, der ikke fungerer,' skriver Özlem Cekic om jobcentrene. Foto: POLFOTO Özlem Cekic - 11. dec. 2019 - kl. 10:21 13 mia. kr. for det rene job-gak-gak  

 

 

Aya har kæmpet i flere år for at få et arbejde. Hun har ellers gjort det, politikerne anbefaler: taget en uddannelse og forsøgt alt for at komme ind på arbejdsmarkedet. Videoreportage: Gorilla Media

 

Uanset om man er gul, sort eller hvid i huden er jobcentrenes primære opgave at skaffe alle typer af ledige i arbejde.

Borgere i systemet sættes derfor i jobrotationer og virksomhedspraktikker, skal igennem kurser, vejledningssamtaler, mentorordninger og andre forløb. Det kaldes ’den aktive beskæftigelsesindsats’ og koster 13 milliarder kroner, viser den seneste opgørelse fra 2017.

Men hvor mange systemet reelt får i arbejde, ved man ikke.

- Det er bare sindssygt svært at måle på og regne på, og ingen kan sige med sikkerhed, om det er pengene værd ud fra en økonomisk betragtning, siger Tanja Dall, ph.d. og forsker i beskæftigelsespolitik.

Det samme siger Michael Rosholm, professor i økonomi ved Aarhus Universitet. Desuden peger de begge på en række ’massive problemer’.

- Set i et internationalt lys har vi et godt og velfungerende system. Men det skal ikke være en jubeltale. Der er store problemer, siger Tanja Dall.

CEPOS: Halv million pr. ledig

I en arbejdsmarkedsundersøgelse fra Danmarks Statistik svarer otte procent, at det var jobcenteret, der hjalp dem ud af ledighed.

Det samme billede tegner sig i et særudtræk fra Danmarks Statistik, som CEPOS har fået lavet.

I Region Hovedstaden svarer 5,8 procent i 2018 således, at de fandt et job gennem kommunen, a-kassen eller jobcenteret, mens tallet i Region Syddanmark var 9,2 procent.

- 13 milliarder er mange penge. Er det virkelig godt givet ud, hvis det hjælper så få, spørger Mia Amalie Holstein, værdipolitisk chef i CEPOS.

Ifølge hendes udregninger koster det 400.000 til 500.000 kroner pr. hjulpet ledig.

- Vi har et kæmpemæssigt system, som koster kassen, og som mange mennesker får det dårligt af. Det er dyrt og og dårligt, konkluderer hun.

 

 

Særligt en gruppe halter fortsat voldsomt efter, når det gælder beskæftigelse

Arbejdet med at skaffe job til ikke-vestlige ansøgere har taget tid, men også gjort Poul Madsen og Özlem Cekic klogere på, hvorfor det kan gå galt, når arbejdsgivere og arbejdstagere skal matches. Foto: Tariq Mikkel Khan
Arbejdet med at skaffe job til ikke-vestlige ansøgere har taget tid, men også gjort Poul Madsen og Özlem Cekic klogere på, hvorfor det kan gå galt, når arbejdsgivere og arbejdstagere skal matches. Foto: Tariq Mikkel Khan
 

 

Et af problemerne er de mange danskere, som føler sig klemt i systemet.

- Vi har en gruppe udfordrede borgere, som ikke alene ikke får den nødvendige hjælp, men som oveni-købet føler, at jobcentrene modarbejder deres velfærd, fortæller Tanja Dall, ph.d. og forsker i beskæftigelsespolitik.

Facebook-gruppen ’Jobcentres ofre’ har over 17.000 medlemmer. Der er dagligt opslag fra mennesker, som føler sig klemt, udnyttet eller trådt på af jobcentersystemet.

- Mange borgere oplever, at det er systemet, der står i vejen for, at de kan få et job. Altså at jobcenteret er en modspiller og ikke en medspiller, siger økonomiprofessor ved Aarhus Universitet Michael Rosholm.

- Det skyldes eksempelvis, at de oplever at være i kontakt med både fem og ti sagsbehandlere, og hver gang der skiftes sagsbehandler, begynder sagen forfra, forklarer han.

Fortæl din historie

Har du været i kontakt med et jobcenter eller arbejder der? Så vil Ekstra Bladet gerne høre din historie.

Hvilke sager fra jobcentrene burde Ekstra Bladet kaste sig over - og hvad er ret og vrang i debatten om de 13 milliarder kroner, der årligt bruges på at skaffe ledige i arbejde?

Del dine tanker og din viden i en mail til heine@eb.dk - diskretion gives, hvis dette ønskes.

 

Ingen kan sige med sikkerhed, om det er pengene værd

 

 

Bølgerne er nogle gange gået højt under optagelserne. Her diskuterer Poul og Özlem højlydt, om det er værd at forsøge at hjælpe hovedpersonen tilbage til det job, de skaffede ham - og som han skred fra efter blot tre timer. Videoreportage: Gorilla Media

 

Et andet jobcenterproblem, som to universitetseksperter peger på, er, at mange jobcentre tænker kvantitet frem for kvalitet.

- Jobcentrene tror, at der findes mirakelmidler, siger Michael Rosholm, som er professor i økonomi ved Aarhus Universitet, og som forsker i arbejdsmarkedspolitik.

- De kaster alt ind på det, de tror virker – eksempelvis samtaler eller virksomhedspraktik – og så bliver det en samlebåndsfabrik. Og den form for masseproduktion og ’one size fits all’ virker ikke. Så er det penge ud ad vinduet.

Både han og Tanja Dall, ph.d. og forsker i beskæftigelsespolitik, mener, at der er brug for, at jobcentrene omorganiserer sig, bliver bedre og hurtigere til at afklare folk til den rette ydelse, og at borgerne får mere individuelle forløb tilpasset netop dem.

- Problemet er blandt andet, at medarbejderne i jobcentrene har mange sager. En sagsbehandler kan have over 40 sager, og jo flere sager de har, jo mindre tid er der til den enkelte. Det går ud over sammenhængen i forløb, siger Michael Rosholm.

 

Kritikerne forstår ikke den opgave, som jobcentrene faktisk løser - og løser godt, mener Aalborgs borgmester, Thomas Kastrup-Larsen (S). Foto: Tobias Nicolai/Ritzau Scanpix
Kritikerne forstår ikke den opgave, som jobcentrene faktisk løser - og løser godt, mener Aalborgs borgmester, Thomas Kastrup-Larsen (S). Foto: Tobias Nicolai/Ritzau Scanpix
 

Kommuner: Vi gør et kæmpe arbejde

Kritikken af landets jobcentre er skudt helt ved siden af. Det mener Thomas Kastrup-Larsen (S), der er formand for Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalget i Kommunernes Landsforening og borgmester i Aalborg Kommune.

- Jobcentrene er ikke sat i verden for at genere vores medborgere med meningsløs aktivering. Fakta er, at vi hver eneste dag lægger et kæmpe arbejde i at hjælpe ledige borgere i job, også selv om der for mange er lang vej dertil, siger han til Ekstra Bladet og afviser, at borgerne ikke får noget for pengene.

- Ja, jobcentrene koster penge. Til gengæld taler resultaterne for sig selv: Hver eneste dag lykkes det for kommunerne at få borgere, som aldrig har prøvet andet end at stå på sidelinjen, i beskæftigelse.

Ifølge Kommunernes Landsforening er antallet af borgere på offentlig forsørgelse faldet med omkring 119.000 siden 2010. Og i alle 98 kommuner er der en lavere andel på offentlig forsørgelse end i 2015, og antallet af borgere på kontanthjælp er faldet med 32.700 siden 2016, lyder det fra foreningen.

Thomas Kastrup-Larsen mener også, at det er langt sværere at nå de resultater, som kritikerne mener, at man nemt kunne få ved at bruge pengene anderledes.

- Langt størstedelen af dem, vi møder i jobcenteret, er mennesker, som, ud over at de ikke har et arbejde, også kæmper med sociale problemer, psykiske udfordringer, mange år på kontanthjælp eller sproglige udfordringer, fordi de kun har været i landet i ganske kort tid.

- Det kræver tid og ressourcer – og rigtig mange af dem. Og det kræver ofte, at vi prøver flere forskellige indsatser og tilbud, indtil vi finder netop det, der gør, at en ledig igen bliver en del af arbejdsfællesskabet.

 

Ferials familie bor spredt fra hinanden rundt i Norden. Alle er de flygtet fra krigen i Syrien. Foto: Stine Tisvilde
Ferials familie bor spredt fra hinanden rundt i Norden. Alle er de flygtet fra krigen i Syrien. Foto: Stine Tisvilde
 

 

- Jeg vil tage hvad som helst

Ferial Alnoiser på 43 år har været arbejdsløs, siden hun kom til Danmark fra Irak for tre år siden.

- Man bliver ensom og føler ikke, at man bidrager, siger hun.

Tårnby Jobcenter har sendt Ferial i flere gratis praktikker, men det har ikke hjulpet hende med at få et reelt job.

-Jeg er taknemmelig for den hjælp, jeg har fået i Danmark. Men jeg er ked af, at jobcenteret ikke kan hjælpe mig med at få et arbejde. Jeg vil jo gerne tjene mine egne penge, siger Ferial.

- Jeg er villig til at tage hvad som helst og føler, jeg gør, hvad jeg kan.

Ferial Alnoiser er en del af den statistik, som viser, at indvandrere fra ikkevestlige lande har sværere ved at komme i beskæftigelse end indfødte danskere.

Og det er en virkelighed, som chefredaktør Poul Madsen og brobyggeren Özlem Cekic de kommende dage undersøger i projektet ’Job-gakgak i NyDanmark’.

Poul Madsen og Özlem Cekic har blandt andet besøgt virksomheden Global Gastro i Kastrup under deres jagt på sandheden om den lavere beskæftigelse hos ikkevestlige indvandrere og efterkommere. Foto: Tariq Mikkel Khan
Poul Madsen og Özlem Cekic har blandt andet besøgt virksomheden Global Gastro i Kastrup under deres jagt på sandheden om den lavere beskæftigelse hos ikkevestlige indvandrere og efterkommere. Foto: Tariq Mikkel Khan
 

 

I en mini-tv-dokumentar forsøger de blandt andet at hjælpe en flygtning i arbejde. Han er tilknyttet samme jobcenter som Ferial.

Hovedpersonen medvirker anonymt og har været arbejdsløs i næsten et år, da Ekstra Bladet møder ham. Men i løbet af få dage lykkes det at skaffe ham en jobsamtale.

- Jeg kan sgu godt blive sådan lidt vred på en eller anden måde. Vred over, at systemet ikke er bedre til at lave nogle match, siger Poul Madsen i dokumentaren.

- Efter Ekstra Bladet er gået ind i sagen, har jobcenteret pludselig kunnet skaffe mig tre jobsamtaler, fortæller hovedpersonen i samme udsendelse.

Sagen udvikler sig dog radikalt, da det viser sig, at manden er så skadet af sine oplevelser som flygtning, at han slet ikke er i stand til at arbejde og aldrig burde være blevet erklæret jobparat af kommunen.

Tårnby Jobcenter vil ikke udtale sig om den konkrete sag. De slår fast, at de generelt gør det rigtig godt, når det kommer til at få indvandrere og efterkommere i arbejde.

Her forsøger Poul at få svar fra de ansvarlige på jobcenteret i Tårnby. Videoreportage: Gorilla Media
 

 

Her forsøger Poul Madsen at få svar fra de ansvarlige på jobcenteret i Tårnby. Videoreportage: Gorilla Media

 

Spørg ministeren

Ekstra Bladet har bedt beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard om at stille op til et interview om jobcentrene og den effekt, de har. Men hvad ville du spørge ministeren om, hvis du fik muligheden?

Send dit spørgsmål til heine@eb.dk - og fortæl gerne, hvorfor netop dette spørgsmål er vigtigt for dig at få svar på.

 

440 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere