Ledige arbejder gratis i dit supermarked – Ekstra Bladet
NyDanmark

Ledige arbejder gratis i dit supermarked

AFSLØRING: Mere end 10.000 var sidste år i aktivering til lav eller ingen løn hos landets største supermarkeder

 

CHAT MED ÖZLEM OG POUL: Læs eller genlæs læsernes chat om jobcentrene med Özlem Cekic og Poul Madsen her

Mastodonterne COOP og Salling Group indkasserede sidste år overskud på henholdsvis 624 millioner og to milliarder kroner.

Samme år havde de tilsammen over 10.000 udsatte og jobløse til at arbejde gratis eller med løntilskud i butikkerne.

- Jeg bliver indigneret over deres praksis. Der er tale om store, rige virksomheder, der misbruger ordningen og misbruger udsatte og arbejdsløse, lyder det fra Per Tønnesen, formand i HK.

- Det betyder, at skatteborgerne medfinansierer de store private virksomheder. Det er ikke i orden, siger han.

Aktivering top ti

Disse virksomheder tog flest arbejdsløse i aktivering i 2018. Procenten angiver andelen af samtlige i praktik:

Salling Group: 5392 (36 procent)

COOP: 5333 (35 procent)

ISS: 699 (5 procent)

Silvan: 697 (5 procent)

Jem & fix: 573 (4 procent)

Normal: 548 (4 procent)

Stark: 490 (3 procent)

JYSK: 472 (3 procent)

Bauhaus: 443 (3 procent)

Danish Crown: 393 (3 procent)

Kilde: Beskæftigelsesministeriet

 

 

Herover kan du se den ene af de to dokumentarer i vores serie om job-gakgak. Videoreportage: Gorilla Media

Velkommen til Ekstra Bladet Special

Ekstra Bladet Special er et kvalitetsstempel. Det er et nyt varemærke for vores allerbedste og mest grundige journalistik. Jeg synes, du skal læse med.

I denne Special-serie sætter vi fokus på, hvordan nydanskere fortsat kæmper for at få en plads på arbejdsmarkedet - og på hvad vi får for de 13 milliarder kroner, der hvert år bruges på jobcentrene for at skaffe alle danskere et arbejde.

Poul Madsen, ansvarshavende chefredaktør

Sidste år havde Salling Group 5392 i aktivering, mens COOP havde 5333.

Og en undersøgelse fra HK viser, at blot syv procent af praktikanterne har et arbejde i detailbranchen et år efter endt praktik.

- Man kan ikke andet end tænke, at de spekulerer i at få gratis arbejdskraft, siger formand for HK Per Tønnesen.

Salling Group er dog uenig i HK’s måde at opgøre antallet af ansættelser på.

- Vi får nogle andre tal. Blandt andet fordi vi tæller småjobs med. Det vil sige jobs på under 7,4 timer om ugen, siger Anette Vittrup, hr-seniorpartner i mangfoldighed i Salling Group.

- I 2018 viser vores tal, at vi har ansat 30 procent af alle de borgere, der har gennemført praktikken, og 57 procent af de borgere, hvor formålet med praktikken har været job.

COOP anser derimod de syv procent som værende retvisende.

- Det er da fint, at syv procent får et job. Resten bliver mere rustet til at komme i normal beskæftigelse andre steder, siger informationsdirektøren i COOP, Jens Juul Nielsen.

Fortæl din historie

Har du været i kontakt med et jobcenter eller arbejder der? Så vil Ekstra Bladet gerne høre din historie.

Hvilke sager fra jobcentrene burde Ekstra Bladet kaste sig over - og hvad er ret og vrang i debatten om de 13 milliarder kroner, der årligt bruges på at skaffe ledige i arbejde?

Del dine tanker og din viden i en mail til heine@eb.dk - diskretion gives, hvis dette ønskes.

NyDanmark - 11. dec. 2019 - kl. 12:04 Mini-dokumentar: Her går det helt galt på jobcentret  

 

Se herover hvordan det gik, da Aya med et arabisk klingende navn og danske Helle sendte den samme ansøgning. Videoreportage: Gorilla Media

Ifølge Per Tønnesen fra HK går forbruget af gratis praktikanter ud over reelle jobs.

- Vi hører fra medlemmer og tillidsrepræsentanter på daglig basis, hvordan andre ansatte ikke kan få flere timer, fordi de gratis praktikanter tager så stor en del af arbejdet, siger han.

Ifølge ham svarer antallet af praktikanter til cirka 10.000 fuldtidsstillinger om året og en besparelse for virksomhederne på 569 millioner kroner om året.

- En besparelse, som ellers skulle have været indkomstbeskattet.

- Det er vist det, man kalder en lose/lose-situation for statskassen, siger Per Tønnesen fra HK.

 

Vi mener, den er helt forkert

 

Salling Group og COOP er uenige.

- Vi mener, den er helt forkert. De regner på et gennemsnit med 13 uger, men knap halvdelen af dem, vi har i praktik, stopper før tid og ikke alle har 37 timer om ugen, siger Anette Vittrup fra Salling Group.

Det samme lyder fra COOP.

- Det er substantielt vrøvl og et meningsløst regnestykke. Der er ikke tale om folk, der kan gå ud og passe et almindeligt arbejde i fuld form, siger informationsdirektør Jens Juul Nielsen.

Praktikophold på samlebånd

Både Københavns Kommune og Aarhus Kommune har særaftaler med de to store detailvirksomheder COOP og Salling Group.

Ekstra Bladet har søgt aktindsigt i aftalerne.

'Kommunen vil finde en ny borger/kandidat til jer, når forløbet er afsluttet, så pladserne (…) udnyttes optimalt,' yder det eksempelvis i aftalen mellem jobcentret i København og Salling Group.

Der står også, at Salling Group har en fast konsulent fra kommunen, som sørger for at kende til Sallings Groups ’rekrutteringsbehov’.

- Der er desværre sket det, at mange jobcentre masseproducerer virksomhedspraktikker, så det ikke længere er konkrete matches. I stedet laves der aftaler med store virksomheder om x antal praktikanter, og det virker ikke på samme måde, forklarer Tanja Dall, Ph.d. og forsker i beskæftigelsespolitik ved Aalborg Universitet.

- Vi skal ikke være blinde for, at der forekommer forløb, som ikke virker, og hvor borgerne oplever, at det forværrer deres situation, siger hun.

Ekstra Bladet har spurgt alle landets kommuner, hvorvidt de har en særaftale med en af de to virksomheder i forhold til virksomhedspraktik eller job med løntilskud.

Ud af 50 kommuner har 31 svaret, at de har en aftale med enten en af de to kæder eller begge.

Ekstra Bladet har undersøgt, hvorfor en stor gruppe indvandrere står uden for arbejdsmarkedet. Nu viser tal, at kommunerne ikke altid yder den indsats, som loven foreskriver. Foto: Tariq Mikkel Khan NyDanmark - 12. dec. 2019 - kl. 20:45 Ikkevestlige på kontanthjælp: Går under radaren hos jobcentre  

- Selvfølgelig udfører man et arbejde, som en normal lønnet person ellers ville lave. Man sidder ved kassen, har aftenvagter og stiller varer på plads og rydder op. Så uden praktikanter ville de skulle ansætte nogen, siger Kenni Andersen om sine gentagne gratis 'jobophold' hos Fakta. Foto: Ernst van Norde
- Selvfølgelig udfører man et arbejde, som en normal lønnet person ellers ville lave. Man sidder ved kassen, har aftenvagter og stiller varer på plads og rydder op. Så uden praktikanter ville de skulle ansætte nogen, siger Kenni Andersen om sine gentagne gratis 'jobophold' hos Fakta. Foto: Ernst van Norde
 

 

Tidligere praktikant: Vi blev udnyttet

- Det er jo moderne slavearbejde. Man er tvunget til det, og man får ikke penge for det. Er det ikke definitionen på en slave, spørger Kenni Andersen på 34 år om den udbredte brug af gratis virksomhedspraktik i landets store supermarkeder.

Han har flere gange været i gratis praktik hos Fakta.

- Jeg føler i allerhøjeste grad, de har udnyttet mig. Og jeg er overbevist om, at jeg ikke er den eneste.

- Vi var ansat flere praktikanter på samme tid og startede op i røven på hinanden. Jeg har endda oplevet, at jeg som gratis praktikant skulle lære en anden ny, gratis praktikant op, fortæller Kenni Andersen.

- Fjerde gang, du er i praktik i Fakta, så er der altså ikke mere at lære. Så udfører du bare et stykke arbejde for nul kroner, for at en sagsbehandler et eller andet sted kan sætte et flueben.

Ødelagt
Kenni Andersen arbejdede i sin tid som smed, men sukkersyge og en psykisk diagnose sendte ham ud i arbejdsløshed. Siden har han forsøgt at kæmpe sig tilbage på arbejdsmarkedet.

- Da praktikforløbene begyndte, var jeg meget motiveret og ville gerne have et arbejde, men i dag er jeg et helt andet sted psykisk. For hver praktik ryger der noget af ens drivkraft og selvværd, siger han.

- Hovedargumentet er, at det skal give større tilknytning til arbejdsmarkedet, men det har den modsatte effekt, hvis du spørger mig. Det har smadret min selvtillid fuldstændig, siger Kenni Andersen.

Sparker nedad
Coop og Salling Group siger selv, at der ikke er tale om gratis arbejdskraft, og at de mange mennesker i aktivering ikke udfylder reelle jobs. Det køber Kenni Andersen ikke.

- Selvfølgelig udfører man et arbejde, som en normal lønnet person ellers ville lave. Man sidder ved kassen, har aftenvagter og stiller varer på plads og rydder op. Så uden praktikanter ville de skulle ansætte nogen.

- Det er jobløse, der tager reelt arbejde. Det sparker nedad og undergraver det arbejdsmarked, som vi netop prøver at kæmpe os ind på, mener Kenni Andersen.

DEBAT MED MINISTEREN

Beskæftigelsesministeren kommer i Ekstra Bladets studie onsdag den 18. december klokken 13.15 til en debat om jobcentrene.

Her vil han blive stillet en række af de spørgsmål, som Ekstra Bladets læsere har sendt ind.

Chefredaktør Poul Madsen og brobyggeren Özlem Cekic har de seneste måneder undersøgt, hvorfor indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande fortsat ligger lavt i beskæftigelsesstatistikken. Det er der nu kommet en minidokumentar ud af. Foto: Tariq Mikkel Khan NyDanmark - 11. dec. 2019 - kl. 07:05 Jobcentre koster 13 milliarder - men ingen kender effekten  

 

COOP: Et stykke socialt arbejde

Ekstra Bladet har talt med informationsdirektør Jens Juul Nielsen i COOP om den generelle kritik.

– Kritikken er helt forfejlet. Det er en indsats, vi er stolte af. Vi hjælper folk med at få fodfæste på arbejdsmarkedet, siger han.

– Hvordan mener du, at I hjælper med det?

– Når man ikke har været i job i mange år, har man behov for at få erfaring, og her kommer vi ind i billedet. Det er ikke folk, vi ville ansætte til normal løn. Det er ikke billig arbejdskraft eller noget, vi tjener penge på. Det er et tilfredsstillende stykke socialt arbejde.

– Hvis det er et socialt ansvar, hvorfor skal I så kompenseres økonomisk med tilskud fra jobcentrene?

– Ellers kunne det ikke lade sig gøre. Så eksisterede det ikke.

– Er det ikke nemt at kalde det 'et stykke socialt arbejde', hvis man får penge for det?

– Det kan du sige, men det er ikke, fordi vi tjener penge på det. Vi ser det som en indsats for at hjælpe folk ind på

- Tidligere praktikanter fortæller, at de føler sig udnyttet som gratis arbejdskraft?

- Sådan ser vi det slet ikke.

- Der er selvfølgelig nogen, som gerne ville være fri for jobtræning, men jeg mener, vi gør det, vi bør gøre.

 

Salling Group: Kommunerne presser på

Hos Salling Group har man ligesom hos COOP svært ved at genkende kritikken.

– Når vi står som en af de største aftagere af virksomhedspraktikanter, er det, fordi vi er en stor, landsdækkende virksomhed med mange butiksenheder, fastslår Anette Vittrup, som er hr-seniorpartner i mangfoldighed i Salling Group.

– Det her med at kalde det misbrug ... Jeg forstår jo godt, hvad HK vil med det. De vil gerne have fokus på området, og det er fair nok, men at kalde det misbrug er forkert, konstaterer Anette Vittrup.

– Misbrug er, når man gør noget, man ikke må, men vi overholder alle regler på området. Så hvis man vil have ændret reglerne, så skal man gå til politikerne i stedet for at hænge virksomhederne ud, siger hun.

- Hvad tænker du om, at flere tidligere praktikanter føler sig udnyttet?

- Det ville undre mig, hvis ikke der var nogen, som var utilfredse. Men det er ikke det, vi hører mest af.

- Det er sjældent, vi oplever, at de er sure på os - så er det systemet, de er sure på, fordi de er trætte af flere praktikker, eller sygemeldte, som er trætte af, at de skal i praktik for at blive erkendt syge. Det er jo en del af gamet, siger Anette Vittrup.

Pres fra jobcentre
- Det kræver en masse ressourcer at få praktikanter ind. Langt de fleste, vi får i praktik, er borgere, som er langt fra arbejdsmarkedet. Det er nogen, som skal tages i hånden. Måske kan de ikke sproget eller har fysiske eller psykiske problemer, siger Anette Vittrup, HR-senior partner i mangfoldighed i Salling Group.

Ifølge Anette Vittrup er det ikke dem som virksomhed, der presser på for at få praktikanter, men kommunernes jobcentre, der presser på for at få praktikpladser.

– Det er ikke os, der efterspørger praktikanter. Det er jobcentrene, der efterspørger pladserne, fastslår hun.

– Kommunerne er økonomisk pressede og har lukket de kommunale værksteder, og så er der kun virksomhederne tilbage at sende borgerne ud til. Og dér ’boner’ vi ud, fordi vi er store – men det er jo alle virksomheder, som presses til at tage flere og flere praktikanter ind, siger Anette Vittrup.

Ekstra Bladet har undersøgt, hvilke kommuner der har en aftale med med en af de to butikker eller begge, når det kommer til 'job med løntilskud' og 'gratis virksomhedspraktik. Se herunder, om din kommune har en aftale.

266 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere