Minister om jobcenter-gakgak: - Der mangler værdighed og tillid

Jobcentersystemet koster staten 13 milliarder kroner.

Det er mere end eksempelvis psykiatrien, som koster ti milliarder. Og det er, når man medregner udgifter til eksempelvis samtaleterapi hos praktiserende læger, tilskud til psykologer og medicin.

Præcis hvad vi får for de mange milliarder, vi bruger på jobcentrene, er der ingen, der kan svare på.

Til gengæld peger eksperter, undersøgelser og Ekstra Bladets minidokumentarer i projektet 'Job-gakgak' på en række massive problemer i det dyre system.

NyDanmark - 11. dec. 2019 - kl. 07:05 Jobcentre koster 13 milliarder - men ingen kender effekten

- Prioriterer vi pengene rigtigt, hvis vi bruger 13 milliarder på noget, vi ikke ved reelt virker?

- Det er lige at tage den langt nok at konkludere, at vi ikke ved, om det virker. Siden man indførte den aktive arbejdsmarkedspolitik, har vi nedbragt antallet af ledige og antallet af mennesker på passiv forsørgelse, lyder svaret fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard. 

- Kan det ikke skyldes det økonomiske opsving og ikke jobcentrene?

- Man kan spørge, om jobcentrene i den nuværende funktion er den rigtige konstruktion. Men det med generelt at have en aktiv arbejdsmarkedspolitik, hvor man tager fat i den enkelte ledige og forsøger at hjælpe hende eller ham aktivt i arbejde, det virker, og det har virket godt siden begyndelsen af 90’erne.

- Og hvordan kan det så alligevel være, at kun otte procent siger, at det var jobcentret, der hjalp dem ud af ledighed?

- Det er da også noget, der giver stof til eftertanke.

- Faktum er jo, at hvis man vil, så kan man finde masser af problemer - forskellige problemer - i jobcentersystemet. Hvordan hænger det sammen, når vi faktisk bruger så mange ressourcer og penge på det?

- Jeg er enig i, at vi bruger mange penge på det. Men alternativet er, at vi ingenting gør for at gøre folk til en del af arbejdsfællesskabet. Det mener jeg ikke er et velfærdssamfund værdigt.

- Men hvis vi bruger så mange penge på det, burde det så ikke også fungere bedre?

- Jo.

- Jeg anerkender ikke præmissen om, det ikke fungerer overhovedet. For det synes jeg, det gør. Spørgsmålet er så, om det virker godt nok i den konstruktion, der er nu, efter kommunerne har overtaget beskæftigelsesindsatsen. Det synes jeg klart, at man kan diskutere.

^{Ovenfor kan du se Poul Madsen og Özlem Cekic konfrontere jobcenteret i Hvidovre Kommune. På to år har de ikke kunnet hjælpe Aya Walid på 24 år i arbejde, selvom hun har en uddannelse, taler dansk og har gjort alt, hvad systemet har bedt hende om. Videoreportage: Gorilla Media}

MINISTER: Mangel på værdighed og tillid

I Ekstra Bladets interview med Peter Hummelgaard lægger beskæftigelsesministeren særligt vægt på, at der mangler 'værdighed og tillid' til borgere i jobcentersystemet.

 - Der, hvor der er rigtig god grund til at diskutere jobcentrenes virke, handler om deres møde med borgerne.

- Ikke alle jobcentre, men desværre for mange, møder ikke ledige med den værdighed og tillid, som folk fortjener. Og ikke alle gør nok for at være opmærksom på, at det er borgernes rettigheder, der står øverst, og ikke kommunens egen pengekasse.

- Samtidig skal man også bare huske på, at der er mange mennesker, som har behov for at få et venligt puf bagi, og rigtig mange, der har behov for, at der bliver stillet krav.

- Der har jo været en masse undersøgelser, som viser, at motivationen for at arbejde generelt set netop er rigtig høj i Danmark. Så hvorfor bruge så mange ressourcer på at piske folk?

- Meningen er heller ikke, at folk skal piskes afsted. Og det er mit grundlæggende synspunkt. Meningen er, at folk skal hjælpes i det omfang, at de har brug for hjælp.

- Når man ser på det udefra, virker det, som om kommunerne hovedløst kaster alt ind på det, de tror virker ,og masseproducerer sådan noget som praktikker eller ukritisk erklærer flygtninge jobparate trods traumer.

- Det er ikke meningen. Meningen er, at man skal tage hensyn til folk, der er syge.

- Men kan du følge min iagtagelse? At kommunerne arbejder meget samlebåndsorienteret, fordi de er så forhippede på at få sat et flueben?

- Det kan jeg sagtens se, og det er ikke det, der er meningen. Det er derfor, jeg opfordrer kommunerne til at investere i deres beskæftigelseindsats. Det med at betragte folk som skrivebordsøvelser, hvor man ikke oprigtigt arbejder med dem og behandler dem ordentlig, det gør kun problemer større, og det presser kun folk længere væk fra arbejdsmarkedet. Og det er ikke meningen og heller ikke noget, jeg bryder mig om.