Virksomhed med indvandrere: - De troede vi var rockere – Ekstra Bladet
NyDanmark

Virksomhed med indvandrere: - De troede vi var rockere

 

CHAT MED ÖZLEM OG POUL: Læs eller genlæs læsernes chat om jobcentrene med Özlem Cekic og Poul Madsen her

Hesham El Attar var en af rødderne på Nørrebro. Sammen med byens børn lavede han drengestreger, som med tiden og alderen bevægede sig over i mere reel kriminalitet.

- Når det begynder at koste liv, og du ser, hvilke konsekvenser bandekonflikter har for familier, så tænker du dig om en ekstra gang, fortæller Hesham El Attar.

I dag står han bag det succesfulde cateringfirma Global Gastro, der hver dag leverer mad til en lang række virksomheder og afholder diverse arrangementer.

- Når jeg ser tilbage, synes jeg selv, det er utroligt, at jeg er kommet så langt, siger Hesham.

Firmaets succes er drevet frem af hans ansatte, som primært består af indvandrere og flygtninge.

- Der er mange folk, som ikke får en chance, og som ikke får mulighed for at få lov til at skinne, fordi man bliver holdt nede, når man har en anden hudfarve og et andet navn, fortæller Hesham, som selv mener at have oplevet at blive frasorteret på grund af sit navn.

 

Hvordan overbeviser man danskere om, at man ikke er en rockerbande? Se her, hvor utraditionel Heshams løsning var. Videoreportage: Gorilla Media

 

Velkommen til Ekstra Bladet Special

Ekstra Bladet Special er et kvalitetsstempel. Det er et nyt varemærke for vores allerbedste og mest grundige journalistik. Jeg synes, du skal læse med.

I denne Special-serie sætter vi fokus på, hvordan nydanskere fortsat kæmper for at få en plads på arbejdsmarkedet - og på hvad vi får for de 13 milliarder kroner, der hvert år bruges på jobcentrene for at skaffe alle danskere et arbejde.

Poul Madsen, ansvarshavende chefredaktør

- Når vi ser os omkring, har du jo alle mulige nationaliteter. Du må jo gøre et eller andet anderledes? spørger brobygger Özlem Cekic, da hun sammen med chefredaktør Poul Madsen besøger Hesham El Attar på Global Gastro.

- Lad være med at have fordomme, og lad være med at lytte til, hvad medierne siger, lyder hans svar.

- Hvordan havde dine naboer det med, at du etablerede den her virksomhed? spørger chefredaktør Poul Madsen også under besøget.

- Åh. Det har været lidt af en kamp. De skulle lige lære os at kende, siger Hesham og fortæller, at naboerne troede, at de var rockere, da de flyttede ind.

 

Se det første afsnit af dokumentaren om job-gakgak i Nydanmark her. Videoreportage: Gorilla Media

 

Hesham El Attar mener ikke, at a-kasserne og jobcentrene er gode nok til at hjælpe udsatte grupper som traumatiserede flygtninge ind på arbejdsmarkedet.

- A-kasserne er jo bare noget, man betaler til. Og jobcentrene - jeg tror, de gør deres bedste, men de gør det ikke godt nok, siger han.

Heshams forslag er at give virksomheder en findeløn for at tage udfordrede borger ind som arbejdskraft.

- Det kræver noget ekstra arbejde at tage en traumatiseret flygtning eller en udsat borger ind, så hvis man gav virksomhederne en findeløn, ville flere måske være åbne over for at lukke disse mennesker ind på arbejdsmarkedet og give dem en chance, siger han.

Spørg ministeren

Ekstra Bladet har bedt beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard om at stille op til et interview om jobcentrene og den effekt, de har. Men hvad ville du spørge ministeren om, hvis du fik muligheden?

Send dit spørgsmål til heine@eb.dk - og fortæl gerne, hvorfor netop dette spørgsmål er vigtigt for dig at få svar på.

 

Poul Madsen og Özlem Cekic taler med Hesham om, hvor gode jobcentrene er til at hjælpe udsatte i arbejde. Videoreportage: Gorilla Media

102 kommentarer
Vis kommentarer