Ikkevestlige på kontanthjælp: Går under radaren hos jobcentre

Politikere på begge fløje bebuder, at flere arbejdsløse indvandrere skal i job. Men kommunerne parkerer flere på kontanthjælp

Ekstra Bladet har undersøgt, hvorfor en stor gruppe indvandrere står uden for arbejdsmarkedet. Nu viser tal, at kommunerne ikke altid yder den indsats, som loven foreskriver. Foto: Tariq Mikkel Khan
Ekstra Bladet har undersøgt, hvorfor en stor gruppe indvandrere står uden for arbejdsmarkedet. Nu viser tal, at kommunerne ikke altid yder den indsats, som loven foreskriver. Foto: Tariq Mikkel Khan

CHAT MED ÖZLEM OG POUL: Læs eller genlæs læsernes chat om jobcentrene med Özlem Cekic og Poul Madsen her

Kommunerne skal ifølge loven holde mindst fire samtaler om året med kontanthjælpsmodtagere.

Nu viser tal fra Dansk Arbejdsgiverforening, at der er 2000 ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp, som ikke har haft et møde med jobcenteret det sidste halve år.

800 af dem har ikke været til en eneste samtale i et helt år.

- Det er et kæmpe problem, og det tyder på, at kommunerne ikke overholder loven, siger Rasmus Brygger, der er chefkonsulent for Integration og Kvalifikationer under Dansk Arbejdsgiverforening.

- Der er stor politisk fokus på at få ikke-vestlige indvandrere i arbejde, så kommunerne er forpligtet til at yde en indsats. Men de her tal viser, at de svigter deres opgave over for en gruppe borgere, og at der er mennesker, som ser ud til at være parkeret op offentlig forsørgelse,

Undersøgelser har vist, at samtaler og aktivering kan hjælpe folk ud af ledighed.

- Hvis du kan gå i et år uden at se en sagsbehandler og bare få kontanthjælp, så er der noget galt i systemet, mener Rasmus Brygger. 

Ekstra Bladet har undersøgt, hvorfor indvandrere og efterkommere står uden for arbejdsmarkedet, og hvad der går galt i mødet med jobcenteret. Se den første del her. Video: Gorilla Media

Forskel
Kontanthjælpsmodtagere af dansk oprindelse går ikke under radaren på samme måde.

Andelen af kontanthjælpsmodtagere, der har undgået et møde det sidste halvår, er næsten dobbelt så stor for gruppen med ikke-vestlig baggrund sammenlignet med gruppen af dansk herkomst.

De 800 ikke-vestlige kontanthjælpsmodtagere, som ikke har været til møde i et helt år, svarer til 6,5 procent af hele gruppen. For den samme gruppe med dansk oprindelse gælder det 1,5 procent.

- Vi ved fra forskningens side, at kommunerne har en tendens til at undervurdere indvandrers arbejdsevne, og vi ser, at de generelt får en markant ringere indsats, siger Rasmus Brygger fra DA, som står bag tallene. 

- Vi ved, at et arbejde er det vigtigste skridt mod en god og vellykket integration.

Kan det ikke være fordi, de her mennesker på kontanthjælp reelt er for syge eller på anden måde ikke er gearet til at møde til samtaler og aktiviteter?

- Kontanthjælp er en midlertidig ydelse, så hvis kommunen direkte mener, at de her mennesker ikke kan gå på arbejde eller møde op til samtaler eller andre indsatser, så må de tage konsekvensen og flytte dem over på en ydelse, der passer til det - førtidspension eller ressourceforløbsydelse, lyder det fra Rasmus Brygger.

Chefredaktør Poul Madsen og brobyggeren Özlem Cekic har de seneste måneder undersøgt, hvorfor indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande fortsat ligger lavt i beskæftigelsesstatistikken. Det er der nu kommet en minidokumentar ud af. Foto: Tariq Mikkel Khan NyDanmark - 11. dec. 2019 - kl. 07:05 Jobcentre koster 13 milliarder - men ingen kender effekten

Velkommen til Ekstra Bladet Special

Ekstra Bladet Special er et kvalitetsstempel. Det er et nyt varemærke for vores allerbedste og mest grundige journalistik. Jeg synes, du skal læse med.

I denne Special-serie sætter vi fokus på, hvordan nydanskere fortsat kæmper for at få en plads på arbejdsmarkedet - og på hvad vi får for de 13 milliarder kroner, der hvert år bruges på jobcentrene for at skaffe alle danskere et arbejde.

Poul Madsen, ansvarshavende chefredaktør

Få får hjælp

I projektet 'Job-gakgak i NyDanmark' går Ekstra Bladet til bunds i, hvorfor en stor gruppe indvandrere og efterkommere står uden for arbejdsmarkedet. Og undersøger, hvordan jobcentrene virker - eller ikke virker.

Systemet, der skal piske ledige i arbejde, koster 13 milliarder kroner, men ingen kan konkret sige, hvad effekten er.

Få får hjælp
I en arbejdsmarkedsundersøgelser har ganske få angivet, at det var jobcenteret, der hjalp dem i arbejde. Nemlig kun otte procent. 

Det samme gælder, hvis man specifikt spørger indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande.

En medborgerskabsundersøgelse fra 2018 baserer sig på svar fra 723 beskæftigede indvandrere, 183 svar fra ledige indvandrere og 43 svar fra ledige efterkommere.

I undersøgelsen svarer 34 procent, at fik deres første job i Danmark gennem personligt netværk. 17 procent ved at kontakte en arbejdsgiver uopfordret og kun 8 procent siger, at de fik første job gennem kommunen, a-kassen, Jobcentret eller arbejdsformidlingen. 

Overskrider frister
Udover samtaler har Dansk Arbejdsgiverforening undersøgt graden af aktivering.

Det viser sig, at fire ud af ti ikke-vestlige på kontanthjælp ikke været i aktivering i hele 2018.

- Det underbygger bare, at kommunerne har en tendens til at parkerer de ikke-vestlige indvandrere, lyder det fra chefkonsulent, Rasmus Brygger.

Det samme billede tegner sig i en ny rapport fra Ankestyrelsen.

De har undersøgt, hvorvidt kommunerne overholder lovens frister, når det kommer til at sende nytilkomne udlændinge i aktivering. I de sager, de har undersøgt, viser det sig, at fristen på to uger kun overholdt i ét ud af 12 tilfælde.

- Jeg tænker, at Christiansborg bør rette blikket mod kommunernes arbejde på dette område. Man har ændret lovgivningen for at sikre, at flere med en ikke-vestlig baggrund kommer i arbejde, så nu må de også sikre, at kommunerne lever op til deres del af ansvaret, lyder det fra Rasmus Brygger.

Bølgerne er nogle gange gået højt under optagelserne til Ekstra Bladet minidokumentarer om jobcentrere og arbejdsløse indvandrere. Her diskuterer Poul og Özlem højlydt, om det er værd at forsøge at hjælpe hovedpersonen tilbage til det job, de skaffede ham - og som han skred fra efter blot tre timer. Videoreportage: Gorilla Media

NyDanmark - 11. dec. 2019 - kl. 12:04 Mini-dokumentar: Her går det helt galt på jobcentret

Beskæftigelsesminister kalder kommunernes indsats overfor ikkevestlige på kontanthjælp for 'forbandet'. Foto: Tariq Mikkel Khan
Beskæftigelsesminister kalder kommunernes indsats overfor ikkevestlige på kontanthjælp for 'forbandet'. Foto: Tariq Mikkel Khan

Minister: - Forbandet

- Forbandet, er ministerens første ord, da Ekstra Bladet fremlægger Dansk Arbejdsgiverforeningens tal, der viser, at en stor gruppe ikkevestlige kontanthjælpsmodtagere ikke har været til samtale det sidste halve eller hele år. 

- Det er forbandet, at der er kommunerne, som ikke lever op til lovgivningen. Vi kan ikke leve med, at der er x antal tusinde borgere, der aldrig bliver mødt af samfundet hverken med krav eller tilbud om at være en del af fællesskabet, men bare er opgivet, uddyber beskæftigelsesminister, Peter Hummelgaard (S).

- Jeg tænker, at det er helt sikkert et udtryk for, at man af alle mulige årsager bare lader den her gruppe være for sig selv.

Ekstra Bladet har undersøgt det jobgab, der stadig eksisterer mellem antallet af arbejdsløse indvandrere og folk med dansk oprindelse.

Har vi gjort det godt nok, når vi ser på tallene fra DA, og det jobgab der stadig eksisterer?

- Nej. Det er helt entydigt, at vi ikke har gjort det godt nok. Jeg tænker  at vi i for mange årtier ingen krav stillede til lige præcis den gruppe, siger Peter Hummelgaard.

KL: Erkender, at en gruppe 'går under radaren'

Vedrørende de manglende samtaler med ikkevestlige kontanthjælpsmodtagere skriver kontorchef Henrik Thomassen fra Kommunernes Landsforening til Ekstra Bladet:

- Selvom jobcentrene det seneste år har afholdt 330.000 samtaler med kontanthjælpsmodtagere, så må vi erkende, at en lille gruppe går under radaren, og at ledige med ikke-vestlig baggrund er overrepræsenteret i den gruppe. Her skal vi tage bedre fat, stille krav og have de samme forventninger til den her gruppe som til alle andre.

- Det er indlysende, at det her er en kæmpe opgave, for mange i den her målgruppe kræver en massiv indsats, der ikke bare handler om at finde et arbejde, men også om bl.a. manglende sprog, kvalifikationer og forståelse for det, at være del af det danske arbejdsmarked. 

Ekstra Bladet har også forholdt KL de tal, der er kommet frem i en rapport fra Ankestyrelsen, som viser, at de nytilkomne ikke kommer i aktivering inden for den tidsfrist, som loven angiver.

- For kommunerne er det afgørende, at indsatsen virker. Og det gør den. De nyankomne flygtninge er de seneste år stormet ind på arbejdsmarkedet. Selvfølgelig skal kommunerne leve op til de frister, der er på området, men her er vi også afhængige af virksomhederne - flere kommuner peger i undersøgelsen på, at det kan være svært at få virksomheder til at tage de helt nyankomne ind, svarer Henrik Thomassen fra KL på Ekstra Bladets henvendelse.

209 kommentarer
Vis kommentarer