Indvandrernes børn er mere kriminelle end deres forældre

På tur rundt i NyDanmark med Ekstra Bladet og Özlem Cekic. Vi søger løsninger, men er ikke blinde for problemerne

Vi er på vej rundt i NyDanmark. Foto: Stine Tidsvilde
Vi er på vej rundt i NyDanmark. Foto: Stine Tidsvilde

I dag kan du læse om somaliske Hibo. Hun går til boksning og zumba og elsker Olsen-banden. Hun kan godt lide somalisk musik samt Rasmus Seebach, Thomas Helmig og Sanne Salomonsen.

Nydanmark er desværre mere kompliceret. Lad os bare være ærlige her efter 40 års forsøg på integration og en uendelig strøm af ord: Nydanmark er i problemer og nu tager jeg sammen med Özlem Cekic en tur rundt for at finde løsninger.

En ting er, at integrationen er slået fejl for en række af dem, der er kommet hertil. Men det er næsten ubærligt, at det går endnu dårligere for deres børn. Vi har ganske enkelt skabt en ny
generation af efterkommere, hvor alt, alt for mange er kriminelle.

Ubærligt
De er født og opvoksede i Danmark, men er mere kriminelle end deres forældre, som ellers
også er mere kriminelle end etnisk danske mænd. Faktisk er der mellem halvanden og to en halv gange – det kommer an på, hvordan man gør det op – så stor risiko for, at du
ender med en plet på din straffeattest, hvis dine forældre kommer fra Syrien eller Somalia frem for Skanderborg eller Slagelse.

Det er den gruppe, vi sætter fokus på i dag. Ikke for at pege fingre ad dem eller deres forældre, men for at finde løsninger. Vi tror på dialogen, så vi har bedt dem om at forklare det selv. Vi tror også på det gode eksempel, så vi har også talt med dem, der har brudt den onde cirkel.

Vi har til gengæld ikke spurgt politikerne. Dem har vi hørt på i årevis – senest da regeringens sorte biler trak op foran Mjølnerparken, og den storstilede ghetto-plan blev lanceret.

Det lød – desværre – som noget, vi har hørt før. Som et virkningsløst ekko fra fortiden. Men lad os da håbe, det lykkes denne gang, for derude i virkeligheden skal der ske noget.

Ud hvor integrationen foregår
I efteråret var vi rundt for at møde Nydanmark. De mennesker, der bor derude, synes ikke, at det går fremad. Et ægtepar fra Sønderborg er flyttet fra deres hjem i et belastet boligområde, fordi der ikke sker noget. Kiosk-ejeren Said mister sin kiosk i Vollsmose, hvor en anden beboer, Thomas Skov Jensen, mener, at regeringen bruger ’alt for store kanoner’ til at løse forholdsvis små problemer.

De kommende måneder vil Özlem Cekic og jeg igen tage rundt i landet og møde mange flere danskere. De, der sidder med problemerne – uanset om de hedder Hans, Jens eller Mohammed.

Vi starter tirsdag efter påske, hvor vi besøger Danmarks hvideste kommune, Rebild. Her er kun 3,2 procent af indbyggerne af anden etnisk herkomst end dansk. Vi vil se om integrationen lykkes bedre, når der er få indvandrere og flygtninge.

De gode eksempler
Heldigvis er det ikke alt, der er noget møg. Der er indvandrere og flygtninge, der gerne vil
Danmark, gerne vil være en del af samfundet, blive integreret, passe et arbejde og betale skat. For eksempel Hipo, der elsker Sanne Salomonsen. Hun værdsætter også velfærdsstaten og er under uddannelse, passer et arbejde – og elsker brun sovs.

Så lad os sammen se virkeligheden i øjnene: Integrationen er en opgave, der er kommet for at blive. Her på Ekstra Bladet lover vi at holde
politikerne til ilden, og vi vil se muligheder frem for problemer og skyld. Lad os sammen få det bedste ud af NYDANMARK.

772 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere