Sidste år havde mastodonterne COOP og Salling Group tilsammen over ti tusinde udsatte og jobløse til at arbejde gratis eller med løntilskud i deres butikker.
- Der er tale om store, rige virksomheder, der misbruger ordningen og misbruger udsatte og arbejdsløse, lyder det fra Per Tønnesen, formand i HK.
Forargelsen fra formanden i HK deles af en række mennesker, som selv har været i praktik hos en af de to kæder.
- Jeg føler, jeg er blevet udnyttet som gratis arbejdskraft, fortæller Flemming Klitgaard fra Brønshøj.
I ni måneder arbejdede han gratis hos Føtex. Undervejs blev praktikken forlænget flere gange.
- Jeg blev stillet et flexjob i udsigt. Jeg gjorde mig derfor umage og sagde også ja, når de ville forlænge min praktik for at vise engagement. Men efter ni måneders gratis arbejde røg jeg ud på røv og albuer, fortæller Flemming.
- Det var en våd klud i ansigtet, og det viser jo, at det handler om cool cash og ikke en skid andet, siger han.
Ledige arbejder gratis i dit supermarked
I denne Special-serie sætter vi fokus på, hvordan nydanskere fortsat kæmper for at få en plads på arbejdsmarkedet - og på hvad vi får for de 13 milliarder kroner, der hvert år bruges på jobcentrene for at skaffe alle danskere et arbejde.
Poul Madsen, ansvarshavende chefredaktør
Flemming Klitgaard langede i mange år ristede hotdogs over disken i en pølsevogn. Men da han blev ramt af stress og angst, måtte han trække sig fra det almindelig arbejdsmarked. Han er derfor på jagt efter et flexjob den dag i dag.
Indtil videre er det dog kun lykkes ham at få gratis virksomhedspraktik.
- Jeg vil sige, at motivationen daler i takt med, at tiden går. Du går på arbejde og laver ligeså meget som dine kollegaer, men får ingenting for det.
- Min oplevelse er klart, at butikkerne er storforbrugere af gratis praktikanter. Og det er jo klart. Hvis kommunerne forsyner dem med gratis arbejdskraft, så er det dumt ikke at sige ja tak.
Flemming Klitgaard er også en del af Facebook-siden 'Jobcentrets Ofre', som har over 17.000 medlemmer. Her findes massevis af opslag fra indignerede ledige, der har været i gratis virksomhedspraktik i en af de mange butikker.
'Dette er kort og kort moderne slaveri' og 'de misbruger syge mennesker som gratis arbejdskraft' er blot nogen af de mange sure opslag.
Strengt
En aktindsigt, som Ekstra Bladet har lavet, viser, at Københavns Kommune og Aarhus Kommune har indgået særaftaler med de to virksomheder, hvad angår gratis virksomhedspraktik og job med løntilskud.
I aftalerne fremgår det blandt andet, at virksomhederne kan modtage ' tilskud til mentortimer og udgifter i forbindelse med administration, arbejdstøj med mere', når de har praktikanter.
- Det er strengt. Butikken får penge fra kommunen, mens jeg arbejder gratis - hvordan kan det være i orden? Spørger Flemming Klitgaard, som var i gratis praktik i Føtex i ni måneder.
- Så er det, man virkelig føler sig udnyttet.
- De sender et signal om, at man ikke er noget værd - faktisk tværtimod. Så står man på den anden side og har gjort en kæmpe indsats uden at have fået en eneste krone, siger Flemming Klitgaard.
Ekstra Bladet har undersøgt, hvilke kommuner der har en samarbejdsaftale med en af de to kæder eller begge.
Ekstra Bladet har i projektet 'Job-gakgak' undersøgt, hvorfor jobcentrene ikke er bedre til at hjælpe arbejdsløse ud af ledighed. Se de to minidokumentarer herunder.
Salling Group: Kommunerne presser på
Hos Salling Group har man svært ved at genkende kritikken fra både HK og tidligere praktikanter.
– Når vi står som en af de største aftagere af virksomhedspraktikanter, er det, fordi vi er en stor, landsdækkende virksomhed med mange butiksenheder, fastslår Anette Vittrup, som er hr-seniorpartner i mangfoldighed i Salling Group.
– Det her med at kalde det misbrug ... Jeg forstår jo godt, hvad HK vil med det. De vil gerne have fokus på området, og det er fair nok, men at kalde det misbrug er forkert, konstaterer Anette Vittrup.
– Misbrug er, når man gør noget, man ikke må, men vi overholder alle regler på området. Så hvis man vil have ændret reglerne, så skal man gå til politikerne i stedet for at hænge virksomhederne ud, siger hun.
- Hvad tænker du om, at flere tidligere praktikanter føler sig udnyttet?
- Det ville undre mig, hvis ikke der var nogen, som var utilfredse. Men det er ikke det, vi hører mest af.
- Det er sjældent, vi oplever, at de er sure på os - så er det systemet, de er sure på, fordi de er trætte af flere praktikker, eller sygemeldte, som er trætte af, at de skal i praktik for at blive erkendt syge. Det er jo en del af gamet, siger Anette Vittrup.
Pres fra jobcentre
- Det kræver en masse ressourcer at få praktikanter ind. Langt de fleste, vi får i praktik, er borgere, som er langt fra arbejdsmarkedet. Det er nogen, som skal tages i hånden. Måske kan de ikke sproget eller har fysiske eller psykiske problemer, siger Anette Vittrup, HR-senior partner i mangfoldighed i Salling Group.
Ifølge Anette Vittrup er det ikke dem som virksomhed, der presser på for at få praktikanter, men kommunernes jobcentre, der presser på for at få praktikpladser.
– Det er ikke os, der efterspørger praktikanter. Det er jobcentrene, der efterspørger pladserne, fastslår hun.
– Kommunerne er økonomisk pressede og har lukket de kommunale værksteder, og så er der kun virksomhederne tilbage at sende borgerne ud til. Og dér ’boner’ vi ud, fordi vi er store – men det er jo alle virksomheder, som presses til at tage flere og flere praktikanter ind, siger Anette Vittrup.
COOP: Et stykke socialt arbejde
Ekstra Bladet har talt med informationsdirektør Jens Juul Nielsen i COOP om den generelle kritik.
– Kritikken er helt forfejlet. Det er en indsats, vi er stolte af. Vi hjælper folk med at få fodfæste på arbejdsmarkedet, siger han.
– Hvordan mener du, at I hjælper med det?
– Når man ikke har været i job i mange år, har man behov for at få erfaring, og her kommer vi ind i billedet. Det er ikke folk, vi ville ansætte til normal løn. Det er ikke billig arbejdskraft eller noget, vi tjener penge på. Det er et tilfredsstillende stykke socialt arbejde.
– Hvis det er et socialt ansvar, hvorfor skal I så kompenseres økonomisk med tilskud fra jobcentrene?
– Ellers kunne det ikke lade sig gøre. Så eksisterede det ikke.
– Er det ikke nemt at kalde det 'et stykke socialt arbejde', hvis man får penge for det?
– Det kan du sige, men det er ikke, fordi vi tjener penge på det. Vi ser det som en indsats for at hjælpe folk ind på
- Tidligere praktikanter fortæller, at de føler sig udnyttet som gratis arbejdskraft?
- Sådan ser vi det slet ikke.
- Der er selvfølgelig nogen, som gerne ville være fri for jobtræning, men jeg mener, vi gør det, vi bør gøre.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.