Kroejer benytter lukrativt tilbud fra staten: - Vi kan sagtens bruge flere flygtninge

27-årige Clarice fra Congo er ansat som stuepige på Rold Storkro som en del af sin integrationsuddannelse, der skal gøre hende jobegnet i Danmark - og som er en økonomisk fordel for hendes chef

Da der var personalefest på Rold Storkro i januar måned, mødte stuepigen Clarice op i sin spraglede, knaldrøde congolesiske nationaldragt. Det gjorde hun, fordi hun gerne ville se pæn ud - men hun gjorde det især, fordi hun aldrig havde været til personalefest i Danmark før.

- Jeg glædede mig rigtig meget til den fest. Jeg havde aldrig festet med mine kolleger før, lyder det fra den 27-årige kvinde, der har været ansat på kroen i tre måneder og har boet i Støvring i fire år.

- Det var så herligt at se, indskyder kroejer Jørgen Pedersen, som har inviteret Ekstra Bladet, der tirsdag besøgte Rebild Kommune, på frokost for at tale integration.

Nydanmark: Integration er kommet for at blive

Integration er kommet for at blive. I årtier har politikerne forsøgt at finde formlen på det nye Danmark, som består af flere nationaliteter, men vi er ikke i mål. Derfor sætter Ekstra Bladet fokus på Nydanmark. Gennem besøg hos personerne, der har med integration at gøre, søger vi debat og inspiration. Håbet er, at vi kan finde løsninger, der kan gøre Nydanmark bedre.

 

Rold Storkro er en af de arbejdspladser i Rebild kommune, som tager flygtninge og familiesammenførte i såkaldte IGU-forløb. Her kan flygtninge, mens de går på sprogkurser, opkvalificere sig til det danske arbejdsmarked, som ifølge Jørgen Pedersen hungrer efter arbejdskraft. Lige nu har de tre - én fra Kenya, en fra Afghanistan, og så Clarice fra Congo.

Jørgen Pedersen inviterede på frokost på Rold Storkro, som han er indehaver af. - Jeg håber, at de flygtninge, jeg nu har i praktikforløb, fører til ansættelser bagefter, siger han. Foto: Ernst van Norde.
Jørgen Pedersen inviterede på frokost på Rold Storkro, som han er indehaver af. - Jeg håber, at de flygtninge, jeg nu har i praktikforløb, fører til ansættelser bagefter, siger han. Foto: Ernst van Norde.

Her reder hun senge, støvsuger og gør rent, så gæsterne kan sove godt. IGU-forløbet på kroen er første gang, hun har fået mere end en lilletå ind på det danske arbejdsmarked. Ikke at hun ikke har forsøgt.

- Jeg har været i flere praktikforløb af kortere varighed - på hotel, i Bilka, i Fakta. Mange steder. I mere end to år har jeg skiftet rundt mellem forskellige praktikforløb, men det endte aldrig med et job.

- Søgte du om job de steder?

- Ja, hver gang. Men efter praktikken var der ikke plads til mig. De ville hellere have en ny praktikant.

- Vi regner med at beholde dig her, bryder kroejer Jørgen Pedersen pludselig ind.

Clarice smiler over hele ansigtet, mens hun dog ikke helt lader til at forstå, hvad hendes chef netop har sagt.

- Vidste du, at du kunne få job her bagefter?

Clarice - stadig overrasket - griner og får tårer i øjnene.

- Uh, hvor er jeg glad. Jeg er glad. Det vil jeg gerne. Det er første gang, jeg hører det.

Clarice er 27 år og familiesammenført flygtning fra Congo. Hun har været i IGU-forløb på Rold Storkro som stuepige siden december 2017. - Jeg er så glad for det, for jeg har noget at lave, og jeg får danske kolleger, siger hun. Foto: Ernst van Norde.
Clarice er 27 år og familiesammenført flygtning fra Congo. Hun har været i IGU-forløb på Rold Storkro som stuepige siden december 2017. - Jeg er så glad for det, for jeg har noget at lave, og jeg får danske kolleger, siger hun. Foto: Ernst van Norde.
 

Jørgen Pedersen er lige så glad. Hver gang en af hans IGU-ansættelser resulterer i et 'rigtigt' job, er det positivt, mener han.

- IGU er god, fordi vi er i en situation i øjeblikket, hvor der er mangel på arbejdskraft og kvalificeret personale. Derfor er det fantastisk at få fat i nogle folk, som gerne vil arbejde og er villige til at lære. De har den rette indstilling. De vil gerne blive til noget.

- Vi kan sagtens bruge flere flygtninge og indvandrere.

- Stiller du krav til dem, inden de kan starte her?

- Det er en fordel, hvis de kan tale dansk - men det kan de ikke. Men det lærer de så hen ad vejen, lyder det fra Jørgen Pedersen og påpeger, at det da 'er møghamrende besværligt' at få flygtninge ind på arbejdspladsen.

- Medarbejderne skal bruge tid på at tale med dem, lære dem op. Det tager tid. Så det koster penge i starten.

- Men fordelen er, at lønnen til dem er lavere. De får 12.000 kroner om måneden i to år. I de perioder, de er væk på sprogkurser, får vi tilskud fra staten.

- Det er selvfølgelig en del af det, at vi kan tage dem ind.

Ekstra Bladet - i skikkelse af Poul Madsen og Özlem Cekic - besøgte i går Rebild Kommune for at se på, hvordan de klarer integrationen her. Det førte til en hurtig oplæring i jobbet som stuepige for Poul Madsen, efter en snak med congolesiske Clarice. Foto: Ernst van Norde.
Ekstra Bladet - i skikkelse af Poul Madsen og Özlem Cekic - besøgte i går Rebild Kommune for at se på, hvordan de klarer integrationen her. Det førte til en hurtig oplæring i jobbet som stuepige for Poul Madsen, efter en snak med congolesiske Clarice. Foto: Ernst van Norde.
 

169 kommentarer
Vis kommentarer