Minister om jobcentre: Ingen skal pines i årevis

Ressourceforløb skal hverken være fem eller 10 år lange - selv tre år er meget lang tid, mener beskæftigelsesministeren

Peter Hummelgaard mener, at der er et åbenlyst problem i den måde, som nogle af de syge i dag bliver behandlet på i jobsystemet. Se her hvad han tænker om situationen. Videoreportage: Ekstra Bladet TV (Producer: Lasse Brøndal)

Kvaliteten af indsatsen over for landets ledige fortjener i den grad at blive kigget grundigt efter. Det var meldingen fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgard (S), da han onsdag besøgte Ekstra Bladet og svarede på læsernes spørgsmål om jobcentrene.

- Der er jo desværre meget stor forskel på, hvordan de enkelte kommuner tilrettelægger beskæftigelsesindsatsen på. Og hvor meget man investerer i indsatsen.

- Det er jo godt, når en kommune satser på kvalitet, så den enkelte sagsbehandler har få sager, lød det blandt andet fra ministeren.

NyDanmark - 18. dec. 2019 - kl. 11:55 'Job-gakgak': - Afskaf jobcentrene

Ikke meningen
Og han er som flere af læserne kritisk over for, at også syge ledige sendes igennem alt for lange forløb, der kan opleves som ren kassetænkning i kommunerne.

- Det er ikke meningen, at nogen skal være på et ressourceforløb i 10 år. Eller i fem. Så er det jo et udtryk for, at der er nogle ting, som har været galt, mener Peter Hummelgaard.

- Derfor har vi også sagt i regeringen, at vi inden meget længe går i gang med en kritisk gennemgang af de her reformer. Og vi starter faktisk med reformerne om førtidspension og fleksjob. Det er ikke meningen, at man skal være i et ressourceforløb i så lang tid.

- Hvor lang tid er lang tid for dig? Et år?

- Tre år er i hvert fald meget lang tid.

- Tre år er for langt?

- Jeg ved ikke, om det er for langt. Men det er i hvert fald lang tid. For man skal også give plads til, at hvis man i løbet af et ressourceforløb kan se, at den her borger begynder at få det bedre, så er det jo godt.

- Langt de fleste vil jo gerne være på arbejdsmarkedet.

Du kan se hele interviewet med Peter Hummelgaard her. Videoreportage: Ekstra Bladet TV (Producer: Lasse Brøndal)

Kenni Andersen kalder det moderne slaveri, når supermarkeder som Fakta får tusindvis af gratis ledige i praktik, men sjældent giver dem et rigtigt arbejde. Foto: Ernst van Norde NyDanmark - 16. dec. 2019 - kl. 12:31 Ledige arbejder gratis i dit supermarked

Strammer op efter misbrug
Ekstra Bladet har i serien 'Job-gakgak i NyDanmark' afdækket, hvor store supermarkedskæder som Coop og Salling Group årligt har flere end 10.000 gratis ledige i praktik. Nogle gange endda med et tilskud.

Det virker på nogle af de ledige som rent slaveri, hvor de endda skal lære den næste 'gratis arbejdskraft' op, før de bliver sparket ud af butikken.

- Det er ikke meningen, at det skal fungere sådan. Derfor har vi allerede nu strammet reglerne. Så man ikke bare kan lave de ting der.

- Det er godt, at der er virksomheder, som byder sig til og gerne vil være med til at tage et samfundsansvar. Det er der brug for.

- Men det er meget vigtigt for mig også at sige både til virksomhederne og alle andre: Det er ikke meningen, at der er nogen, som skal kunne misbruge den her ordning.

- Det må vi vel bare konstatere, at der er der nogen, som gør i dag?

- Det er der sikkert nok nogen, som gør. Det bliver i hvert fald hævdet særligt fra HK's side. Og der er også nogle aktiverede, der selv siger det.

- Vi er meget opmærksomme på det, lød løftet fra beskæftigelsesministeren.

Aya Walid er 24 år og har oplevet, hvordan det 'forkerte' navn kan stå i vejen for adgangen til en jobsamtale og et arbejde. Foto: Rasmus Flindt Pedersen NyDanmark - 15. dec. 2019 - kl. 11:50 Firma ville hellere have Helle end Aya

LIVE

24 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere