Nye Borgerlige kommer ikke på stemmesedlen ved EU-valg

Fra mandag kan man brevstemme til europaparlamentsvalget, og Nye Borgerlige er ikke opstillingsberettiget

det er ikke muligt at stemme på Nye Borgerlige til det kommende EP-valg. Foto: Jacob Ehrbahn
det er ikke muligt at stemme på Nye Borgerlige til det kommende EP-valg. Foto: Jacob Ehrbahn

Der er mandag åbnet for, at man kan brevstemme til valget til Europa-Parlamentet.

Det oplyser Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Man kan eksempelvis brevstemme på et kommunalt borgerservicecenter og nogle steder også på det lokale bibliotek.

Partierne har helt frem til 28. april til at indlevere deres kandidatlister.

Ti partier at vælge mellem
Det står dog klart, at borgerne har ti partier at vælge imellem på stemmesedlen.

Partiet Nye Borgerlige meddelte i februar, at de ville forsøge at blive opstillingsberettiget til valget til Europa-Parlamentet.

Det er dog ikke lykkedes partiet at skaffe de 70.380 vælgererklæringer, der skal til.

En anden mulighed ville have været, hvis der var blevet afholdt valg til Folketinget, og Nye Borgerlige var blevet valgt ind.

Det er ikke sket, og nu er den mulighed også forpasset.

Skal vælge 14 medlemmer
Danskerne skal vælge 14 medlemmer af Europa-Parlamentet. Det er ét medlem ekstra i forhold til valget for fem år siden.

Det skyldes, at briterne forlader EU.

Da det endnu er uvist, hvornår brexit træder i kraft, må det 14.-mandat dog væbne sig med tålmodighed og først tiltræde, når Storbritannien udtræder af EU.

Man kan brevstemme fra mandag 15. april og frem til og med torsdag 23. maj.

Valget til Europa-Parlamentet afholdes 26. maj.

Se også: Risiko for russisk indblanding i danske valg vurderes som lille

Se også: Rina Ronja Kari: Mette Frederiksen er en EU-hykler

Pernille Vermund må holde tårene tilbage Foto: DR Dansk politik Pernille Vermund i tårer: Barndomsveninde med kendt imam

30 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere