Nye demonstrationer i Hongkong: To 13-årige arresteret

To teenagere blev lørdag arresteret under nye protester i Hongkong. Protesterne fortsætter søndag

En 13-årig pige blev lørdag anholdt for afbrænding af et kinesisk flag under en demonstration i Hongkong. Søndag blev flere flag brændt af under protesterne. Foto: Ritzau Scanpix
En 13-årig pige blev lørdag anholdt for afbrænding af et kinesisk flag under en demonstration i Hongkong. Søndag blev flere flag brændt af under protesterne. Foto: Ritzau Scanpix
Følg Politik

En dreng og en pige, som begge er 13 år, var blandt de borgere, der lørdag blev arresteret i Hongkong under protester mod regeringen.

Det skriver mediet South China Morning Post.

Drengen blev arresteret, efter politiet havde fundet en laser-pen og en dåse med spraymaling på drengen, som de klassificerede som våben. Pigen blev arresteret for at have sat ild til et kinesisk flag.

Ifølge mediet er mere end 30 unge under 15 blevet arresteret i forbindelse med protesterne, siden de begyndte 9. juni.

Tidligere på måneden besluttede Hongkongs leder, Carrie Lam, at trække et lovforslag tilbage. Forslaget ville gøre det muligt at udlevere borgere fra Hongkong til retsforfølgelse i Kina, og det blev af demonstranterne opfattet som Kinas forsøg på at begrænse Hongkongs selvstyre.

Demonstranterne har dog stadig flere krav. De ønsker blandt andet fuldt demokratiske valg og en uafhængig undersøgelse af klager om politivold ved tidligere demonstrationer, skriver Nyhedsbureauet AP.

Ødelægger metrostation
Nyhedsbureauet AP oplyser, at demonstrationen fortsætter søndag. Det begyndte fredeligt, da demonstranterne samlede sig i et indkøbscenter, hvor de foldede figurer i papir.

Herefter udviklede situationen sig dramatisk. Flere demonstranter gik ifølge nyhedsbureauet til angreb på en metrostation, hvor de ødelagde overvågningskameraer og billetautomater med hamre og spraymaling.

Politiet slog til mod demonstranterne med tåregas.

Ud over de to 13-årige er der er ingen oplysninger om, hvor mange politiet har arresteret under weekendens demonstrationer.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Den danske model er i fare, hvis ikke en masse tyk beton fjernes

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind