Nye demonstrationer i USA: - Ikke min præsident!

Landsdækkende demonstrationer mod præsident Donald Trump

Demonstranter passerer Trump Tower i Chicago, Illinois. (Foto: AP)
Demonstranter passerer Trump Tower i Chicago, Illinois. (Foto: AP)

Mange tusinde demonstranter gik mandag på gaden i en lang række amerikanske storbyer i protest mod præsident Donald Trump.

- Ikke min præsident, lød parolen til den landsdækkende demonstration, der fandt sted på den nationale helligdag, der kaldes Presidents Day.

Selv om demonstrationerne i omfang ikke kunne matche den store kvinde-march, som fandt sted dagen efter Trumps indsættelse i januar, så var budskabet det samme.

- No ban, no wall, lød det blandt andet i en højlydt protest mod Donald Trumps immigrations og flygtninge-politik.

Se også: Britiske politikere i ophedet debat over Trumps besøg

Uden for Central Park i Manhattan, New York, krævede demonstranterne desuden en rigsretssag mod Donald Trump med sloganet 'Impeach the Liar'.

En march i det centrale Los Angeles trak tusinde af demonstranter. Her var fokus på Trumps planer om at slå ned på den illegale indvandring fra Mexico.

En af de største demonstrationer fandt sted ved Central Park på Manhattan. (Foto: AP)
En af de største demonstrationer fandt sted ved Central Park på Manhattan. (Foto: AP)
 

- Aldrig min præsident, lyder det. (Foto: AP)
- Aldrig min præsident, lyder det. (Foto: AP)
 

Her er folk på gaden i New York City. (Foto: AP)
Her er folk på gaden i New York City. (Foto: AP)

Her er folk på gaden foran rådhuset i Los Angeles. (Foto: AP)
Her er folk på gaden foran rådhuset i Los Angeles. (Foto: AP)
 

I Chicago, USA's tredjestørste by, gik hundredvis af demonstranter forbi det lokale Trump Tower, mens de råbte:

- Hey, hey, ho, ho, Donald Trump has got to go.

Rebecca Wolfram fra Chicago siger til Associated Press, at hun er bekymret over Trumps miljø- og udlændingepolitik.

- Jeg prøver at demonstrere, så meget jeg kan, siger Wolfram, der havde medbragt et skilt med teksten 'Ældre, hvide damer er meget utilfredse'.

- Dette er ikke normalt, står der på et skilt, som Dylan Griswold holder i Austin, Texas. (Foto: AP)
- Dette er ikke normalt, står der på et skilt, som Dylan Griswold holder i Austin, Texas. (Foto: AP)
 

New York. (Foto: AP)
New York. (Foto: AP)

10-årige Marcel Ast ved DuPont Circle i Washington. (Foto: AP)
10-årige Marcel Ast ved DuPont Circle i Washington. (Foto: AP)
 

Der var også mange mennesker på gaden i Chicago. (Foto: AP)
Der var også mange mennesker på gaden i Chicago. (Foto: AP)

Der var lignende demonstrationer i Washington, Atlanta, Salt Lake City samt i Portland, Oregon, hvor det undtagelsesvis kom til sammenstød med politiet.

Omkring et dusin demonstranter blev anholdt, da de demonstrerede foran den føderale bygning.

En kvinde føres væk efter demonstrationer i Portland. (Foto: AP)
En kvinde føres væk efter demonstrationer i Portland. (Foto: AP)

(Foto: AP)
(Foto: AP)
 

452 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere