Nyt forsøg på at få fat i Trumps skattepapirer

Lige siden præsidentvalgkampen i 2016 har Donald Trump nægtet at udlevere sine selvangivelser

USA's præsident, Donald Trump. Foto: AFP
USA's præsident, Donald Trump. Foto: AFP

Anklageren i New York vil med en stævning kræve at få udleveret præsident Donald Trumps skatteopgørelser gennem de sidste otte år.

Det skriver New York Times.

Det sker med henvisning til Trumps mulige ulovlige pengeoverførsler til pornostjernen Stormy Daniels, som hævder, at hun havde en affære med præsidenten. Trump forhenværende advokat, Michael Cohen, har oplyst, at han overførte 130.000 dollars til Daniels på vegne af Trump.

Stævningen er stilet revisoren Mazars USA, der håndterer præsidentens personlige finanser. I en udtalelse oplyser Mazars, at virksomheden 'fuldt og helt vil leve op til vores juridiske forpligtelser'.

Stævningen åbner en ny front i et omfattende forsøg på at få fat i præsidentens selvangivelser, som Trump oprindeligt lovede at offentliggøre i 2016 – blot for senere at bryde løftet.

Trump har lige siden nægtet at udlevere sine selvangivelser. Det har fået hans politiske modstandere til at rejse spørgsmål om, hvad der mon gemmer sig i hans skattepapirer.

59 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere