Regeringens varslingssystem består af fem risikoniveauer, som vil fastsættes både nationalt og regionalt. Hvert niveau får sin egen liste over mulige tiltag.
- November bliver 'fuldstændigt afgørende for at at få smitten under kontrol', siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S), da han lørdag præsenterede et nyt varslingssystem for Danmark.
- Vi kan ikke lave et enkelt tal. Det har man prøvet andre steder. Og det har ikke virket, siger Heunicke om det nye varslingssystem.
Derfor bliver Danmark delt op i fem risikoniveauer. Danmark befinder sig lige nu niveau 3.
Niveau 3 betyder, at der er 'udbredt samfundssmitte med potentiale for hurtigt acceleration i smittetal'.
- Skræmmescenarierne er rundt om os i Europa. Det understreger vigtigheden af at være på forkant med epidemien, og det skal varslingssystemet bidrage til.
- Varslingssystemet viser, hvad risikoniveauet er nu, og hvilke tiltag der kan blive nødvendige, hvis smitten stiger, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S) om nyt corona-varslingssystem.
Alt efter risikoniveauet kan man i nedenstående oversigt danne sig et overblik over, hvad der kan lukkes ned eller åbnes for.
Kilde: Sundhedsministeriet (klik her for at få billedet i høj opløsning)
En gang om ugen vil der blive foretaget en vurdering af risikoniveauet for hele landet og de fem regioner. Risikoniveauet i Danmark vurderes på en skala fra 1-5. Risikoniveau 1 afspejler, at smitteniveauet er lavt og smitten viser sig lokalt. Risikoniveau 5 afspejler, at vi har udbredt samfundssmitte, og vores sundhedsvæsen er presset og der er risiko for at behandlingskapaciteten på sygehusene overstiges.
Nemmere for erhverslivet
- Der er ingen tvivl om, at det har været vanskeligt for erhvervslivet at navigere efter corona og de ændringer i vores hverdag, som sygdommen har medført.
- Ingen kan fjerne al uforudsigeligheden under coronakrisen, men varslingssystemet skaber mere forudsigelighed, og det er der brug for, siger erhvervsminister Simon Kollerup (S) om nyt corona-varslingssystem.
- Når varslingenssystemet bliver rødt, så følger hjælpepakkerne med, siger erhvervsminister Simon Kollerup (S) om nyt corona-varslingssystem.
Vinter-guide: Vitaminerne dit immunforsvar vil elske
Ny dansk forskning: Din blodtype påvirker risikoen for corona