Nyt varmeregning-forslag: - Helt skørt

Klimaminister Dan Jørgensen (S) har indkaldt til møde med Folketingets partier for at drøfte de stigende energipriser. Men partierne er langtfra enige

Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen. Foto: Ritzau Scanpix
Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen. Foto: Ritzau Scanpix
Følg Politik

Danskerne skal gribe dybt i lommerne, når varmeregningen skal betales.

Derfor har klimaminister Dan Jørgensen (S) indkaldt Folketingets partier til drøftelse tirsdag 18. januar.

Ifølge Berlingske har alle partierne forskellige løsningsforslag, men det ser ud til, at det kan blive svært at finde en løsning.

Allerede nu er Nye Borgerlige og Radikale Venstre uenige i, hvordan man bedst hjælper danskerne, der vil få svært ved at betale regningen.

Forskellige løsninger i Europa
Danmark er ikke det eneste land, der oplever stigende energipriser. De forskellige lande har dog valgt forskellige løsninger til problemet.

I Sverige har man valgt at afsætte 1,8 milliarder svenske kroner til de husholdninger, som vil få sværest ved at betale. I Frankrig har man valgt at lægge et loft over priserne på elektricitet, så priserne højst kan stige 4 procent.

Fredag 14. januar kom Dan Jørgensen med en skriftlig kommentar til Ritzau.

'Regeringen ser med stor alvor på de stigende energipriser, som vi med voksende bekymring har fulgt helt tæt.'.

Regeringen er allerede kommet med en hjælpende hånd. Det skete i november 2021, hvor der blev afsat 100 millioner kroner, der skulle fordeles i kommunerne, og som er tiltænkt de borgere, der rammes hårdt af de stigende priser.

Uenighed
Nye Borgerlige ser gerne, at regeringen bruger de cirka 2,7 milliarder kroner, man forventer, at staten vil spare på ikke at skulle betale tilskud til vedvarende energi, på at sænke energiafgifterne generelt.

Men Radikale Venstre synes, at det er en rigtig dårlig idé.

Til Berlingske har forsyningsordfører fra Radikale Venstre Rasmus Helveg Petersen kaldt forslaget for 'helt skørt'.

- Det svarer til at have købt et strygejern på udsalg til 200 kroner, hvor man sparer 500 kroner, og så sige, at man har 500 kroner. Vi har jo ekstraomkostninger fra covid-19 til for eksempel testcentre, og så har vi pludselig indtægter i form af sparet VE-støtte, udtaler Rasmus Helveg Petersen og uddyber:

- Alt det bliver regnet sammen i finansloven, og så udregner man et råderum. Man kan ikke bare kigge på en post og så sige: 'Der er der overskud, så de penge kan vi bare bruge'. Det er meningsløst og ikke sådan, man gør.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Støjberg er dansk politiks nye protest-dronning

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind