Obama blander sig i det franske valg

Den forhenværende amerikanske præsident erklærer sin støtte til kandidat

Barack Obama er åbenbart ikke helt færdig med politik.

I en video, der offentliggjort på de sociale medier, har den tidligere amerikanske præsident erklæret sin støtte til den franske præsidentkandidat Emmanuel Macron.

- Jeg beundrer den kampagne, som Emmanuel Macron har ført. Han appellerer til folkets håb og ikke deres frygt, siger Obama, der slutter af med et 'vive le france'.

39-årige Macron møder højrekandaidaten Marine Le Pen i den anden og sidste runde om det franske præsidentembede på søndag. De fleste meningsmålinger giver Macron et solidt forspring.

Obama siger, at han ikke har planer om at blandt sig i politik ofte.

- Men det franske valg er meget vigtig for Frankrigs fremtid og de værdier, som vi holder så meget af, siger han.

Macron og Le Pen mødtes onsdag aften i en tv-debat, og det blev en særdeles kontant affære mellem de to kandidater, der på mange områder er diametrale modsætninger.

Den partiuafhængige franske præsidentkandidat Emmanuel Macron. (Foto: AP)
Den partiuafhængige franske præsidentkandidat Emmanuel Macron. (Foto: AP)
 

Macron støtter globalisering, mere udvikling af EU og en liberal økonomisk politik, hvor der skal gennemføres nødvendige nedskæringer i det franske velfærdssystem.

Le Pen er imod EU og imod globalisering og står for en mere nationalistisk linje, hvor Frankrigs interesser skal sættes i første række.

174 kommentarer
Vis kommentarer