Annonce:
Annonce:

Obama: Clinton vil være en fremragende præsident

Endnu inden Hillary Clinton har meldt sig som præsidentkandidat, får hun flotte ord med på vejen fra Obama

Her ses Hillary Clinton og Barack Obama sammen tilbage i 2008, hvor de kæmpede om at blive demokratisk præsidentkandidat. Foto: AP
Her ses Hillary Clinton og Barack Obama sammen tilbage i 2008, hvor de kæmpede om at blive demokratisk præsidentkandidat. Foto: AP
Annonce:
Følg Politik

Hvis Hillary Clinton var i tvivl om, hvorvidt hun havde opbakning fra USA's præsident, Barack Obama, til at gå efter hans post næste år, kan hun umuligt være det længere.

Faktisk vil Clinton i Obamas øjne være en 'fremragende præsident', hvis hun beslutter at gå ind i kampen om Det Hvide Hus.

Det sagde Barack Obama på et pressemøde ved topmødet Summit of Americas i Panama lørdag aften, da han blev spurgt om sin holdning til hendes eventuelle kandidatur.

- Hillary Clinton var en formidabel kandidat (ved Demokraternes primærvalg, red.) i 2008, hun var en stærk støtte for mig ved præsidentvalget, hun var en uovertruffen udenrigsminister. Hun er min ven, og hun vil være en fremragende præsident, sagde Barack Obama.

Annonce:

Hillary Clinton har endnu ikke meldt ud, om hun vil gå efter at blive USA's første kvindelige præsident, men mange venter en udmelding fra den 67-årige politiker på de sociale medier i løbet af søndagen amerikansk tid.

Udenrigspolitik hendes stærkeste kort

Siden Clinton trak sig fra udenrigsministerposten i Obamas regering i februar 2013, har der været spekuleret i, om det var for at forberede sig til en kommende præsidentvalgkamp.

Netop udenrigspolitikken er hendes stærkeste kort, mener Obama. Clinton nåede i sine fire år som udenrigsminister at besøge ikke færre end 112 lande verden over.

- Hun vil være i stand til at håndtere enhver samtale om udenrigspolitik rigtig godt. Hvad angår indenrigspolitik viser hendes tidligere arbejde, at hendes hjerte banker for de arbejdende familier, siger Obama.

Han understreger, at det ikke er hans job som præsident at udpege en demokratisk favorit til at efterfølge ham i Det Hvide Hus i Washington.

- Jeg har stillet op for sidste gang, og jeg er ikke i branchen for forudsigelser af kommende valg. Det er dit job, lød det fra præsidenten til en journalist i pressekorpset.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Mette Frederiksen har svært ved at skelne mellem moral og dobbeltmoral
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: