Obama hylder afdøde Peres: Han opgav aldrig tanken om fred

USA's præsident siger, at han har mistet en ven, der har bygget bro mellem USA og Israel siden Kennedys tid

Arkivfoto: AP Photo/Pablo Martinez Monsivais,. POLFOTO
Arkivfoto: AP Photo/Pablo Martinez Monsivais,. POLFOTO
Følg Politik

USA's præsident, Barack Obama, begræder tabet af Israels ekspræsident Shimon Peres, der døde natten til onsdag.

- Jeg vil altid være taknemmelig for, at jeg har kunnet kalde Shimon for min ven, siger Obama i en udtalelse, som Det Hvide Hus har offentliggjort.

- Som amerikanere står vi i gæld til ham, fordi han har arbejdet sammen med enhver amerikansk præsident siden John F. Kennedy. Ingen har gjort så meget over så mange år, som Shimon Peres, for at opbygge en alliance mellem vores to lande, hedder det videre.

Den 93-årige Shimon Peres har været i kritisk tilstand, siden han for to uger siden blev ramt af et slagtilfælde under en indlæggelse på hospitalet.

Shimon Peres modtog i 1994 Nobels fredspris sammen med premierminister Yitzhak Rabin og den daværende palæstinensiske præsident, Yasser Arafat.

Anledningen var den såkaldte Oslo-aftale, der dengang var et gennembrud i den årtier lange konflikt mellem israelere og palæstinensere.

- Måske fordi han havde set, Israel overvinde umulige odds, opgav Shimon aldrig muligheden for fred mellem israelere, palæstinensere og Israels naboer - ikke engang efter den triste nat i Tel Aviv, hvor Yitzhak Rabin døde, siger Barack Obama.

- Et lys er blevet slukket, men han gav os et håb, som vil brænde for evigt, afslutter den amerikanske præsident.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, siger, at han er i dyb sorg over tabet af Shimon Peres.

- Benjamin Netanyahu og hans kone, Sara, udtrykker deres dybe, personlige sorg over tabet af den tidligere præsident i Israel Shimon Peres, der var elsket af en hel nation, hedder det i en skriftlig udtalelse.

Netanyahu var også premierminister mellem 1996 og 1999, og han overtog dengang posten efter Shimon Peres.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvis krigen og katastroferne kommer, hvad skal vi mennesker så gøre?