Obama køber nyt hus: Så meget koster det!

Obama-parret vil hellere eje end leje - køber hus med ni toiletter og motionsværelse

USA's forhenværende præsident, Barack Obama. (Foto: AP)
USA's forhenværende præsident, Barack Obama. (Foto: AP)

USA’s tidligere førstepar, Barack og Michelle Obama, har netop købt det hus, som de havde lejet i Washington, siden de forlod Det Hvide Hus i januar.

Ifølge avisen Washington Post betalte Obama 8,1 millioner dollar - cirka 55 millioner danske kroner - for villaen, der ligger centralt i hovedstaden.

Obama-parret har tidligere sagt, at de planlægger at blive i hovedstaden, mens deres datter, Sasha, afslutter gymnasiet på privatskolen Sidwell Friends.

- I betragtning af at præsident og fru Obama vil være i Washington i mindst to og et halvt år endnu, så gav det mening for dem at købe et hus frem for at fortsætte med at leje, oplyser talsmand Kevin Lewis i en meddelelse.

Huset på Belmont Road. (Foto: AP)
Huset på Belmont Road. (Foto: AP)

Se også: Ny bog afslører hemmeligheder om Obamas fortid og forholdet til Michelle

Obamas nye investering ligger på Belmont Road i Washington blot fire kilometer fra Det Hvide Hus på Pennsylvania Avenue.

Den 760 kvadratmeter store ejendom i fire plan ligger i det eksklusive Kalorama-kvarter, hvor mange udenlandske ambassader også ligger.

Ni toiletter
Huset, der er opført i 1928, har ni soveværelser og ni badeværelser, to køkkener, pejsestue, kontor og motionsrum, hvor den fitnessglade familie kan brænde kalorierne af.

Selv om ejendommen kun er udstyret med en dobbelt garage, kan den indhegnede gård rumme otte-ti køretøjer, hvilket der også er brug for, da familien fortsat er under beskyttelse af Secret Service.

Politik - 5. maj. 2017 - kl. 00:56 Obama blander sig i det franske valg

Det var netop af sikkerhedshensyn, at der i januar blev opført en mur og et halvtag over forhaven og indkørslen. Det skal sikre, at den tidligere præsident kan færds i sikkerhed og uden nysgerrige blikke.

Murstens-ejendommen ligger ud til grønne områder omkring floden Rock Creek, hvor familien kan gå tur med de portugisiske vandhunde Bo og Sunny.

Hjem til Chicago
Barack og Michelle Obama ejer i forvejen et hus i Chicago, Illinois, og det var ventet, at ægteparret ville vende tilbage til Chicago, hvor Obamas præsidentielle bibliotek vil blive opført.

Men den nye ejendomsinvestering kan tyde på, at det tidligere præsidentpar har svært ved at forlade Washington D.C.

Obamas golfkøller flyttede også med. (Foto: AP)
Obamas golfkøller flyttede også med. (Foto: AP)

En flyttemand bærer Barack Obamas golfkøller ind i families lejede hus i Washingtons Kalorama-kvarter. (Foto: AP) Politik - 20. jan. 2017 - kl. 16:56 Her flytter Obama – og golfkøllerne er med

Selv om 8,1 millioner dollar er mange penge, så er det peanuts i forhold til den bogaftale, Obama indgik efter sin tid som præsident.

Et amerikansk forlag er parat til at betale Obama knap en halv milliard kroner for at udgive en selvbiografi om de otte år i Det Hvide Hus.

57 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere