Obama-krig: - Startede med prostituerede på et hotel

Mens det meste af USA taler om coronavirus, forsøger Donald Trump at puste til Obama-ilden. Præsidenten råber op om Obamagate, og hele balladen startede med påstande om prostituerede på et hotel

Obama og Trump er ikke de eneste, der er stødt sammen under coronakrisen. Her et sammenstød mellem Trump og CBS-journalisten Weijia Jiang under et coronapressemøde. Foto: AP

'Obamagate var den værste forbrydelse, der nogensinde er begået.'

Sådan lyder det i øjeblikket fra den amerikanske præsident, Donald Trump, der forsøger at puste til ilden, hvad angår en gammel sag.

Men hvad er Obamagate helt præcist?

Torsdag forsøgte en journalist fra Washington Post at spørge nærmere til, hvad Donald Trump mente, og hvilken forbrydelse præsidenten mener, at Barack Obama har gjort sig skyldig i. Han fik dog intet brugbart svar.

- Du ved, hvad forbrydelsen handler om. Det er tydeligt for enhver. Alt, du behøver gøre, er at læse aviserne, undtagen din egen, fik Washington Post-journalisten Phillip Rucker at vide.

Ekstra Bladet har efterfølgende talt med USA-ekspert og udenrigsredaktør på USA-mediet Kongressen.com, Philip Chr. Ulrich, der opklarer, hvad Donald Trump helt præcist mener.

- Donald Trump mener, at Obama-administrationen har gjort sig skyldig i magtmisbrug ved at overvåge Trumps kampagne tilbage i 2016.  Det hele startede med den meget berømte teori om, at Donald Trump befandt sig på et hotel i Moskva med nogle prostituerede. Det udviklede sig senere til sagen om Michael Flynn og en undersøgelse af et muligt samarbejde mellem Rusland og Trump-kampagnen i 2016, siger Philip Chr. Ulrich.

Den teori stammer oprindeligt fra noget, som kaldes 'Steele Dossier', som var en rapport lavet af en tidligere britisk efterretningsagent. Teorien hos Trump og andre er, at det var denne rapport, som satte gang i undersøgelserne af et muligt samarbejde mellem Trump-kampagnen og Rusland.

Artiklen forsætter under billedet ...

Arkivfoto: Rob Carr/AP
Arkivfoto: Rob Carr/AP

Arkivfoto: Pablo Martinez Monsivais Politik - 13. maj. 2020 - kl. 06:33 Svarer igen: - Burde holde sin kæft

Mike Pence sammen med Donald Trump foran Det Hvide Hus 10. maj.Foto: Ritzau Scanpix Politik - 11. maj. 2020 - kl. 06:43 Frygt i Det Hvide Hus - Skræmmende

En konspirationsteori
I dag bygger Obamagate på, at Barack Obama i en sammensværgelse med FBI, Joe Biden, udenlandske efterretningstjenester og Ukraine har plantet en falsk teori om, at Trump og Rusland samarbejdede. Noget, som aldrig er blevet bevist.

- Det er i høj grad en konspirationsteori. Der er god grund til at tro, at russerne blandede sig i valgkampen, men det er også vigtigt at understrege, at man aldrig har bevist et samarbejde mellem Trump-kampagnen og Rusland, siger Philip Chr. Ulrich til Ekstra Bladet.

Tidligere kom det frem, at selv om tidligere Trump-rådgiveren Michael Flynn har indrømmet, at han har løjet over for FBI, så vil USA's justitsministerium vil droppe straffesagen mod ham.

- Men hvorfor taler Donald Trump om Obamagate midt i en coronakrise?

- Det gør han for at få fokus væk fra coronavirus og for at sparke gang i sin base. Når du ser de højreorienterede medier, som primært er Fox News og Breitbart News, så skriver og taler de ikke ret meget om coronavirus. Det handler næsten kun om Obamagate. Trump forsøger at gejle sin base op og sige: Vi skal altså stadig tage kampen op imod det politiske establishment

- Han håber også, at Demokraterne hopper med på den, men de snakker stadig coronavirus, hvor Donald Trump har problemer. Men vi skal lige huske på, at han stadig har over 90 procents opbakning hos Republikanerne, så på hjemmefronten er han ikke presset. Det handler om at få mobiliseret sine kernevælgere og om at få dem til at møde op på valgdagen i november, siger Philip Chr. Ulrich til Ekstra Bladet.

Onsdag brugte Fox News en stor del af deres sendetid på at tale om Obamagate, som præsidenten flittigt omtaler på Twitter.

579 kommentarer
Vis kommentarer