Obama-rådgiver sigtet for at have løjet

Gregory Craig, 74, er sigtet for at have løjet om sit arbejde for pro-russiske politikere i Ukraine

Gregory Craig var i en periode på et år juridisk rådgiver i Det Hvide Hus, mens Barack Obama var præsident. Foto: AFP
Gregory Craig var i en periode på et år juridisk rådgiver i Det Hvide Hus, mens Barack Obama var præsident. Foto: AFP

En tidligere rådgiver for præsident Barack Obama er blevet sigtet i forbindelse med specialanklager Robert Muellers Rusland-undersøgelse.

Det skriver BBC News.

Gregory Craig, 74, er sigtet for at have løjet om sit arbejde for pro-russiske politikere i Ukraine. Han risikerer op til fem års fængsel, hvis han kendes skyldig i anklagerne.

Sigtelsen udløber af Robert Muellers 22-måneder lange undersøgelse af Ruslands påvirkning af det amerikanske præsidentvalg i 2016.

Gregory Craigs arbejde i Ukraine havde tilsyneladende forbindelse til Paul Manaforts omfattende virksomhed i det østeuropæiske land.

Manafort var i sommeren 2016 kampagnechef for Donald Trump. Han er idømt flere års fængsel for en række forhold, der kom frem i forbindelse med Muellers efterforskning.

Advokater for Gregory Craig oplyser, at deres klient er uskyldig.

Ifølge amerikansk lov skal alle personer, der udfører lobbyvirksomhed for udenlandske regeringer, lade sig registrere hos justitsministeriet.

Gregory Craig, der var juridisk rådgiver i Det Hvide Hus under præsident Obama, var ansat hos et advokatfirma, da han ifølge anklagen udførte arbejde for den ukrainske klient.

43 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere