Obama sagde 'nigger'

- Racisme forsvinder ikke, bare fordi man er høflig nok til ikke at sige 'nigger', ytrer den amerikanske præsident

Obama og Marc Maron under radiointerviewet. 
(Foto: www.wtfpod.com)
Obama og Marc Maron under radiointerviewet. (Foto: www.wtfpod.com)

NEW YORK, USA (Ekstra Bladet): Er der en ting, som USA gennem det seneste års tids mange opsigtsvækkende skyderier, anholdelser og i kølvandet herpå massedemonstrationer og voldsomme uroligheder, må konstatere er det, at racismen endnu ikke er et uddødt fænomen.

Om det var for at understrege dén pointe, at den amerikanske præsident tog et af de værste ord i den sammenhæng til brug, vides ikke, men nu har den selv afroamerikanske boss, altså sagt det såkaldte 'N-word' offentligt.

Se også: Obama efter kirkemassakre: Racisme er en skamplet

Racisme del af USA's DNA
- Racisme er ikke kureret, ytrede Obama i et podcast-radiointerview med komikeren Marc Maron, hvor groft sprogbrug er mere reglen end undtagelsen, som blev offentliggjort mandag til stor interesse for ikke mindst de nationale medier.

- Det er ikke bare et spørgsmål om, at det ikke er høfligt at sige 'nigger' i offentligheden. Det er ikke sådan, man kan afveje om racisme stadig eksisterer eller ej. Det er ikke et spørgsmål om åbenlys diskrimination. Samfundet kan ikke fuldstændig slette 200-300 års historie, fortsatte præsidenten for at klargøre sin pointe om, at racisme og ikke mindst den lange skygge fra fortidens slaveri er en del af USA's DNA.

Præsidentens bemærkninger og holdninger til racisme faldt i et garagestudio i Los Angeles indspillet i fredags. Racismesnakken kommer i kølvandet på masseskyderiet, der fandt sted i en kirke i Charleston, South Carolina, i sidste uge. Her dræbte den unge 21-årige Dylann Roof ni sorte kirkegængere som en racistisk mission om at dræbe sorte borgere i USA.

- Der har været meget fremgang på racismeområdet siden borgerrettighedsbevægelsen marcherede gennem Selma i 1965. Men hvad der også er reelt er, at marchen ikke er endt endnu og arbejdet ikke afsluttet, lød det fra Barack Obama, der selv er søn af en hvid mor og en sort far.

Hør interviewet her

Obama: Bedre hvis jeg stiller op i dag
I samme moment benyttede han i øvrigt også lejligheden til at kritisere de våbenentusiaster, som vedvarende gennem hans regeringsperiode har stillet sig på bagbenene for at få strammet våbenlovgivningen.

Obama var dog under interviewet ikke bleg for selv at indrømme fejl begået fra egen hånd under sin dobbelte præsidentperiode, der dog lakker mod enden, og bekendtgjorde, at han i dag ville være en endnu bedre kandidat end tidligere.

- Jeg ved, hvad jeg gør, og jeg er frygtløs. Jeg har begået fejl. Jeg har befundet mig i en tønde, der buldrede ned af Niagara Falls. Og jeg er opstået og har overlevet, og det er altid sådan en befriende følelse, lød det.

8 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere