Obama utilfreds med sine ører på officielt portræt

Portrætter af Barack og Michelle Obama blev mandag afsløret i Washington

Her bliver Obamaernes portrætter afsløret. Video: AP

Barack Obama, USA’s forhenværende præsident, var i højt humør, da portrætter af ham selv og hans kone, Michelle Obama, blev afsløret i Washington.

Obama rettede opmærksomheden mod sit grå hår og store ører.

- Jeg prøvede at forhandle mig frem til knap så meget gråt hår, joker Barack Obama og tilføjer, at portrætkunstneren, Kehinde Wiley, ikke ville høre tale om det.

- Jeg prøvede også at bede om lidt mindre ører. Men det lykkedes heller ikke, lyder det muntert fra ekspræsidenten.

Barack og Michelle Obama deltog i portrætafsløringen på Smithsonian National Portrait Gallery i Washington. Foto: AP
Barack og Michelle Obama deltog i portrætafsløringen på Smithsonian National Portrait Gallery i Washington. Foto: AP
 

Barack og Michelle Obama er det første, sorte amerikanske præsidentpar, og er dermed de første sorte amerikanere, der bliver en del af præsidentgalleriet på Smithsonian National Portrait Gallery.

Begge malerier skiller sig ud fra de traditionelt konservative portrætter.

Barack Obama er portrætteret af kunstneren Kehinde Wiley. Foto: AP
Barack Obama er portrætteret af kunstneren Kehinde Wiley. Foto: AP

Kunstneren Amy Sherald står bag portrættet af Michelle Obama. Foto: AP
Kunstneren Amy Sherald står bag portrættet af Michelle Obama. Foto: AP
 

Barack Obama er afbilledet på en stol foran en stor grøn busk med små blomster. Michelle er iklædt en iøjnefaldende kjole og er placeret foran en lyseblå baggrund med hagen hvilende på sin højre hånd.

- Jeg vil gerne takke dig for på sådan en spektakulær måde at indfange elegancen, skønheden, intelligensen, charmen og det lækre ved den kvinde, som jeg elsker, siger Barack Obama til Amy Sherald, der er kvinden bag portrættet af Michelle Obama.

Portræt giver håb
Den tidligere førstedame håber, at et maleri af en sort kvinde på portrætvæggen i Washington kan skabe håb for unge sorte kvinder.

- De kigger op og ser et billede af en, der ligner dem selv, hænge på væggen i denne store amerikanske institution.

- Jeg ved, hvilken effekt det kan have på deres liv, fordi jeg har selv været en af de piger, siger Michelle Obama.

Udløste Twitter-debat
Portrætterne blev straks genstand for politisk debat på Twitter. Under #ObamaPortraits gav brugerne udtryk for holdninger, som både var for og imod det tidligere præsidentpar.

105 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere