Østrig klar til at stramme grænsekontrol efter tysk asylaftale

Østrig vil "tage skridt til at beskytte" landets grænser, efter Tyskland taler om transitcentre på grænsen.

Østrigs konservative regering er klar til at indføre nye stramninger ved landets grænser, efter det store naboland Tyskland har meddelt, at det vil skærpe sin asylpolitik.

Hvis den aftale, der blev indgået mellem den tyske forbundskansler, Angela Merkel, og hendes indenrigsminister, Horst Seehofer, bliver vedtaget af den tyske regering, vil Østrig "være nødt til at indføre tiltag for at undgå ulemper for Østrig og dets folk", lyder det i en meddelelse fra Østrigs regering.

Regeringen er "klar til at indføre tiltag for at beskytte særligt vores sydlige grænser", hedder det videre.

Et sådant tiltag kunne være at lukke eller øge kontrollen ved landets grænser mod Italien og Slovenien.

Det kan i givet fald udløse andre tiltag fra den nye italienske regering, der også er gået til valg på at begrænse antallet af migranter og flygtninge.

Merkel og Seehofer nåede mandag aften frem til et kompromis i en strid om asylpolitikken, der har domineret tysk politik de seneste dage.

Seehofer meddelte mandag aften, at "vi har en klar løsning til, hvordan illegal migration skal stoppes ved den østrigsk-tyske grænse".

Efter forhandlingerne sagde Merkel, at Tyskland vil oprette transitcentre på grænsen mellem Tyskland og Østrig.

Fra transitcentrene skal de asylansøgere, der er registreret i andre lande, sendes tilbage dertil.

- Vi afventer nu en hurtig afklaring af den tyske holdning på føderalt niveau, lyder det i meddelelsen fra Østrigs regering, der er underskrevet af den konservative kansler, Sebastian Kurz samt hans koalitionspartnere fra det højreorienterede Frihedsparti, vicekansler Heinz-Christian Strache og indenrigsminister Herbert Kickl.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

En del gerningsmænd synes at gå fri