Annonce:
Annonce:

Østrigs unge udenrigsminister har kurs mod kanslerpost

De tæller stadig stemmer i Østrig, men den 31-årige konservative leder Sebastian Kurz ligner sejrherren

Sebastian Kurz ligner en vinder af det østrigske valg søndag. Foto: AP
Sebastian Kurz ligner en vinder af det østrigske valg søndag. Foto: AP
Annonce:
Følg Politik

Det konservative parti i Østrig ligger til at genvinde regeringsmagten.

Med næsten alle stemmer talt op sent søndag efter dagens parlamentsvalg har det konservative parti ÖVP ifølge nyhedsbureauet dpa fået 31,6 procent af stemmerne.

Dermed kan Østrigs næste forbundskansler meget vel blive den 31-årige nuværende udenrigsminister, Sebastian Kurz, der er ÖVP's formand.

- Det er vores chance for at skabe ægte forandringer i dette land, sagde han søndag aften til sine begejstrede tilhængere ved partiets valgfest.

Tilhængere af Frihedspartiet til søndagsfest i Wien. Foto: AP
Tilhængere af Frihedspartiet til søndagsfest i Wien. Foto: AP
 

Socialdemokratiet SPÖ, der var i koalition med de konservative i den afgående regering, får 26,9 procent og er næststørst.

Det højrenationale Frihedspartiet, FPÖ, får 26 procent.

Dermed går de konservative frem med 7,6 procentpoint i forhold til valget i 2013.

Frihedspartiet er gået frem med 5,6 procentpoint.

Annonce:

Socialdemokraternes opbakning er 0,1 procentpoint større end i 2013.

Den helt store taber er De Grønne, der får 3,9 procent og ikke klarer spærregrænsen.

Partiet havde over 12 procent af stemmerne i det gamle parlament.

Det liberale parti Neos får 5,1 procent og det venstreorienterede Liste Pilz får 4,3 procent, skriver nyhedsbureauet dpa.

Hans Christian-Strache, leder af Frihedspartiet, Østrigs socialdemokratiske kansler Christian Kern og Sebastian Kurz, konservativ leder og udenrigsminister, i en tv-debat efter valgstederne lukkede søndag. Foto: AP
Hans Christian-Strache, leder af Frihedspartiet, Østrigs socialdemokratiske kansler Christian Kern og Sebastian Kurz, konservativ leder og udenrigsminister, i en tv-debat efter valgstederne lukkede søndag. Foto: AP
 

Sebastian Kurz ventes som ny kansler at danne en ny alliance i østrigsk politik ved at gøre op med samarbejdspolitikken, hvor de to store partier, ÖVP og SPÖ, næsten altid har dannet en stor koalition sammen.

Kurz har ligget i toppen af meningsmålingerne siden maj. Han er gået til valg på en indvandrerkritisk politik, og her støttes han af Frihedspartiet.

Susanne Thier, Sebastin Kurz' kæreste, og Philippa Strache, gift med Frihedspartiets leder Hans-Christian Strache, i godt humør efter valgstederne lukkede søndag i Østrig. Foto: AP
Susanne Thier, Sebastin Kurz' kæreste, og Philippa Strache, gift med Frihedspartiets leder Hans-Christian Strache, i godt humør efter valgstederne lukkede søndag i Østrig. Foto: AP
 

I øvrigt siger socialdemokraternes leder, forbundskansler Christian Kern, på valgaftenen, at han ikke vil forlade posten som partileder.

- Jeg har sagt, at jeg bliver i politik i ti år, og der er ni år tilbage.

Annonce:

6,4 millioner vælgere havde muligheden for at deltage i parlamentsvalget.

Der mangler endnu at blive talt stemmer op fra enkelte valgsteder. De bliver talt op på torsdag, skriver dpa.

Ifølge oplysningerne vil disse stemmer teoretisk kunne rykke resultatet med op til 0,7 procentpoint.

BLÅ BOG: Ung konservativ kan blive kansler i Østrig

Søndag eftermiddag lukkede valgstederne i Østrig, og ifølge de første prognoser ser den kun 31-årige Sebastian Kurz ud til at blive Østrigs næste kansler - og dermed den yngste leder i EU.

Læs Kurz' blå bog her:

* Navn: Sebastian Kurz.

* Alder: 31 år, født 27. august 1986.

* Fødested: Wien.

* Nationalitet: Østrigsk.

* Civilstand: Kæreste med Susanne Thier, som han mødte som 18-årig.

* Uddannelse:

2004: Student.

2004: Militærtjeneste.

2005: Starter på jurastudiet på Wiens Universitet.

2011: Studiet sættes på pause for at gøre politisk karriere.

* Politisk karriere:

2009: Formand for ÖVP's ungdomsorganisation.

2010: Wiens byråd.

2011: Statssekretær for integration.

2013: Valgt til parlamentet med flest personlige stemmer.

2013: Udenrigsminister - den yngste nogensinde i EU.

2017: Partiformand for ÖVP, Østrigs Folkeparti.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Mærsk har et rekordstort overskud, men betaler kun fire procent i skat. Ekstremt absurd

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: