Onsdag eftermiddag kan kultur-restriktioner være fortid

Folketingets Epidemiudvalg skal mødes 15.15 for at diskutere Epidemikommissionens seneste anbefalinger

Der venter sundhedsminister Magnus Heunicke (S) en travl onsdag, hvor der skal træffes beslutning om de fortsatte coronarestriktioner i Danmark. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Der venter sundhedsminister Magnus Heunicke (S) en travl onsdag, hvor der skal træffes beslutning om de fortsatte coronarestriktioner i Danmark. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Følg Politik

Meget tyder på, at onsdag eftermiddag bliver tidspunktet, hvor Folketinget beslutter at fjerne en række restriktioner på kulturlivet.

Rundt omkring i kultur-Danmark er man da også så småt begyndt at tage forskud på glæderne og forberede sig på, at danskerne igen kan gå i teatret, biografen eller på museum.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har tirsdag eftermiddag sagt til TV2, at regeringen prioriterer en genåbning af kulturlivet, når de nuværende dele af de nuværende coronarestriktioner udløber på mandag.

Ifølge Jyllands-Postens oplysninger er det også, hvad den rådgivende Epidemikommission nu anbefaler.

Men intet er besluttet endnu. Det bliver det først onsdag eftermiddag klokken 15.15, hvor Folketingets Epidemiudvalg er indkaldt til møde.

Det er her, hvor anbefalinger fra Epidemikommissionen skal diskuteres og godkendes.

Herefter ventes det, at Magnus Heunicke orienterer pressen og borgerne om udvalgets beslutning på et pressemøde eller et såkaldt doorstep.

Samme Heunicke får i øvrigt en travl onsdag, der byder på to andre møder.

Klokken 11 har han indkaldt partiernes sundhedsordførere til et virtuelt orienterende møde om coronasituationen.

Klokken 13 er der møde i Folketingssalen, hvor Heunicke og statsminister Mette Frederiksen (S) er indkaldt til en hasteforespørgsel om, hvor regeringens lovede udspil til en sundhedsreform bliver af.

Og klokken 14 skulle han så sammen med beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) have været i samråd om arbejdsforholdene for ansatte, der arbejder i Smitteopsporingen. Det samråd er dog blevet udskudt indtil videre.

Seneste nyt

Ekstra Bladet har givet statsministeren en lys idé

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.