Ordkrig på fuldt blus: - Ramt af mental retardering

Irans præsident lægger ikke fingre imellem i kritikken af Donald Trump efter sanktioner

Donald Trumps seneste sanktioner mod Iran bliver mødt med vrede. Foto: Saul Loeb/AFP/Ritzau Scanpix
Donald Trumps seneste sanktioner mod Iran bliver mødt med vrede. Foto: Saul Loeb/AFP/Ritzau Scanpix

Hvis konflikten mellem USA og Iran i forvejen var optrappet, blev den bestemt ikke mindre mandag, da Donald Trump besluttede at indføre nye sanktioner mod landet.

Denne gang var sanktionerne blandt rettet mod Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, som reaktion på, at en amerikansk drone i sidste uge blev skudt ned. Sanktionerne betyder ifølge den amerikanske regering, at iranske værdier for milliarder af dollars indefryses.

Samfund - 20. jun. 2019 - kl. 08:33 Iran har nedskudt en af USA's droner ifølge embedsmand

Og de nye sanktioner er ikke overraskende ikke blevet vel modtaget i Iran.

Se også: Trump retter nye sanktioner mod Iran

Således langer Irans præsident, Hassan Rouhani, tirsdag hårdt ud efter den amerikanske ditto.

I en tv-tale til nationen kalder præsidenten de nye sanktioner for 'uhyrlige og idiotiske', blandt andet fordi ayatollahen ikke har intentioner om at rejse til USA, skriver AP.

Han siger desuden, at de nye sanktioner betyder en 'permanent lukning' af diplomatiet mellem de to nationer, og at Det Hvide Hus er 'ramt af mental retardering'.

Den iranske præsident, Hassan Rouhani, langer hårdt ud efter Donald Trump efter de seneste sanktioner. Arkivfoto: AP
Den iranske præsident, Hassan Rouhani, langer hårdt ud efter Donald Trump efter de seneste sanktioner. Arkivfoto: AP
 

Permanent lukning
USA har ellers meddelt, at man er åben for at tale med Iran, men det afviser Iran skulle være tilfældet, blandt andet fordi man har indført sanktioner mod Irans udenrigsminister.

- De forgæves sanktioner mod Irans lederskab og lederen af iransk diplomati betyder en permanent lukning af diplomatiet med den frustrerede amerikanske regering, siger Abbas Mousavi, der er talsmand for det iranske udenrigsministerium.

Ifølge Donald Trump kan de nyeste sanktioner ramme landet i årevis. Fra USA's side er målet med de mange sanktioner at presse Iran til at opgive sit atomprogram og stoppe udviklingen af raketter samt stoppe den militære støtte af allierede i Mellemøsten.

Den nyeste konflikt blussede især op, da Trump trak USA ud af den atomaftale, som den tidligere præsident Barack Obama havde indgået med Iran. Det skete blandt andet, fordi Iran ifølge USA ikke levede op til deres del af aftalen.

Siden har USA blandt andet erklæret den iranske revolutionsgarde for at være terrorister, ligesom Iran af USA beskyldes for at stå bag angreb på to tankskibe i Omanbugten.

Se også: Trump: De er terrorister

Amerikanske myndigheder har offentliggjort billedet af Kokuka Courageous, der viser, hvor skibet er blevet ramt. Foto: Ritzau Scanpix 112 - 14. jun. 2019 - kl. 08:12 USA offentliggør video: Her fjerner Iran mine fra tankskib

921 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere