Otte kommuner får lov til at hæve skatten for 2016

De otte kommuner, der tidligere i år søgte om tilladelse til at hæve skatten, har nu fået tilladelse

Følg Politik

Albertslund, Lolland, Guldborgsund, Kerteminde, Esbjerg, Struer, Norddjurs og Jammerbugt.

Disse kommuner har nu alle fået tilladelse til at hæve skatten for 2016.

I alt er der givet tilladelse til et samlet beløb på cirka 186 millioner kroner. Det skriver Social- og Indenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

- Det er vigtigt, at vi nu har fået rammen for skatteforhøjelser i de otte kommuner på plads. De 90 øvrige kommuner kan ikke regne med at kunne hæve skatten, uden at blive modregnet i bloktilskuddet.

- Jeg forventer, at andre kommuner nu som aftalt vil sætte skatten tilsvarende ned, så det samlede skattetryk ikke stiger, siger social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V).

Tilladelsen sker på baggrund af økonomiaftalen mellem regeringen og Kommunernes Landsforening, hvor man besluttede, at nogle kommuner skal have mulighed for at forhøje skatten inden for en ramme på 200 millioner kroner.

Aftalen betyder også, at andre kommuner får tilskud til at sænke skatten, så den samlede kommunale skatteudskrivning er uændret i 2016.

Derfor er der afsat en pulje til tilskud til skattenedsættelser, så de kommuner, der nedsætter skatten, kan blive understøttet.

Senest den 15. oktober i år skal kommunerne have vedtaget deres budgetter for næste år, så de kommunale skatter for 2016 kan blive opgjort.

Seneste nyt

Hvorfor må Michael Dyrby blive?

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.