Otto blev tortureret i Nordkorea: Trump hyldede forældrene

Fred og Cindy Warmbier var forældre til den amerikanske studerende Otto Warmbier, der fik smadret livet i Nordkorea

USA’s præsident, Donald Trump, hyldede forældrene til den amerikanske studerende Otto Warmbier, der blev mishandlet i Nordkorea og vendte døende hjem til USA.

Otto Warmbiers forældre, Fred og Cindy Warmbier, var til stede på tilskuerpladserne, da Donald Trump natten til onsdag leverede sin første State of the Union-tale.

- I er vidner til den ondskab, der truer vores verden, og jeres styrke inspirerer os alle, siger Trump og tilføjer:

- I aften ærer vi Ottos minde med vores beslutsomhed, siger Trump, mens forældrene blev hædret med stående klapsalver.

Foto: AP
Foto: AP

Foto: AP
Foto: AP

USA's præsident Donald Trump. Foto: AP Politik - 31. jan. 2018 - kl. 04:43 Trumps store tale: - Dette er vores nye amerikanske øjeblik

Trump har før talt om den amerikanske studerende, der i januar 2016 blev anholdt og idømt 15 års straffearbejde i Nordkorea.

Otto Warmbiers tilstand blev hurtigt forværret under afsoningen, og efter 17 måneders fangenskab blev han sendt hjem til USA på en båre.

Han døde seks dage efter, han landede med et hospitalsfly i Ohio. Det var præsident Donald Trump, der fik forhandlet Otto Warmbiers hjemrejse på plads.

Brutal diktator
Trump fremhævede mishandlingen af den unge amerikaner som et eksempel på Nordkoreas brutalitet.

- Denne unge mand havde hele livet foran sig, da han blev tortureret, siger Trump under et af de mere følelsesmæssige øjeblikke under talen.

Foto: AP
Foto: AP

Otto Warmbier, 22, blev hjerneskadet under sin afsoning i Nordkorea. Foto: AP
Otto Warmbier, 22, blev hjerneskadet under sin afsoning i Nordkorea. Foto: AP

Se også: Melania bryder traditionen: Lod Trump køre alene til sin store tale

Donald Trump langede hårdt ud efter Nordkorea og diktator Kim Jong Un under State of the Union-talen.

- Intet regime har undertrykt sine egne borgere mere brutalt end det grusomme diktatur i Nordkorea, siger han og fortsætter.

- Nordkoreas hensynsløse stræben efter atommissiler kan meget snart true vores hjemland.

- Tidligere erfaringer har lært os, at laden stå til og indrømmelser kun inviterer til aggression og provokation. Jeg vil ikke gentage fejlene fra tidligere ledere, som fik os ind i denne farlige situation, siger Trump til vedvarende klapsalver.

17 kommentarer
Vis kommentarer