Over 1300 anholdt: Nu indsættes Putin

Der har weekenden over været demonstrationer i mange russiske byer mod indsættelsen af Putin som præsident mandag

'Ikke vores zar'.

Sådan lød sloganet, som den russiske oppositionsleder Aleksej Navalnyj i weekenden opfordrede folk til at gå på gaden med. En aktion, der kostede både ham og flere end 1350 demonstranter en tur bag tremmer.

Årsagen var indsættelsen af indsættelsen af Vladimir Putin, der finder sted mandag.

Et halvt døgns tid nåede den russiske oppositionsleder Aleksej Navalnyj at sidde inde, før han tidligt søndag morgen lokal tid er blevet løsladt.

Det skriver politikeren ifølge nyhedsbureauet dpa på Twitter.

Navalnyj gik sammen med tusindvis af andre demonstranter på gaden for at vise modstand mod indsættelsen af Ruslands præsident, Vladimir Putin, i præsidentembedet på mandag til en fjerde embedsperiode.

- Den feje gamle mand Putin tror, at han er en zar, skrev 41-årige Navalnyj på Twitter forud for lørdagens demonstrationer.

Modsatte sig politiet
Anholdelsen skete ifølge oppositionslederen, fordi han arrangerede en offentlig begivenhed uden tilladelse, og fordi han modsatte sig politiet.

I hovedstaden Moskva og landets næststørste by, Sankt Petersborg, havde myndighederne ikke givet tilladelse til, at protesterne kunne finde sted.

Navalnyj skal for en dommer i hovedstaden Moskva fredag den 11. maj, oplyser Veronika Polyakova, Navalnyjs advokat, til nyhedsbureauet AFP.

Også i januar blev oppositionspolitikeren anholdt for at arrangere ulovlige offentlige begivenheder. Han blev tiltalt og risikerede op til 30 dages fængsel, men sagen blev droppet.

Ud over Navalnyj blev knap 1600 personer i 27 byer anholdt i forbindelse med demonstrationerne lørdag, siger overvågningsgruppen OVD-Info.

49 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere