Over halvvejs i optælling: På vej mod britisk farvel til EU

Over halvdelen af de 382 valgdistrikter er nu talt op. Omkring 51,5 procent af vælgerne har stemt "leave"

Et flertal af briterne ser ud til at være på vej til at stemme Storbritannien ud af EU.

Med resultater fra over 200 ud af de 382 valgdistrikter har "leave"-siden fået cirka 51,7 procent af de afgivne stemmer ifølge BBC mod "remain"-sidens 48,3 procent.

Det svarer til et forspring på cirka 500.000 stemmer til den side, der ønsker at forlade det europæiske samarbejde.

Over store dele af Storbritannien har et flertal af indbyggerne stemt for at droppe EU-samarbejdet.

I kredsene i de store byer er der fortsat et flertal, der ønsker at blive i EU, men føringen i byer som for eksempel Liverpool er ikke så markant, som det var forventet.

I Sheffield var det forventet, at et flertal ville stemme "remain", men det er overraskende endt med, at tilhængere af et britisk exit - det såkaldt brexit - vinder en snæver sejr.

Store dele af kredsene i London mangler fortsat at blive talt op, men at dømme ud fra finansmarkedernes reaktion i Asien tyder meget på, at briterne stemmer sig ud.

3 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere