Annonce:
Annonce:

OVERBLIK: Hold øje med disse fire ting ved det tyske valg

Indvandringskritisk parti og sofavælgere bliver interessante at følge ved Tysklands valg

Hvis SPD ender under 23 procent, vil det blive svært at overbevise baglandet om, at man igen skal gå i regering med Merkel. Samtidig vil der blive sat spørgsmålstegn ved, om Schulz kan fortsætte som formand. Foto: AP
Hvis SPD ender under 23 procent, vil det blive svært at overbevise baglandet om, at man igen skal gå i regering med Merkel. Samtidig vil der blive sat spørgsmålstegn ved, om Schulz kan fortsætte som formand. Foto: AP
Annonce:
Følg Politik

Kæmpe billedreportage: Kom med til det højrenationale Tyskland

Over 60 millioner tyskere kan søndag stemme ved valget til Forbundsdagen.

Her er fire ting, der er værd at holde øje med på valgdagen:

Hvem ender i regering?
Nok ser Angela Merkels kristendemokratiske CDU ud til at bevare magten, men det er mere uklart, hvordan Tysklands næste regering kommer til at se ud.

Afhængig af valgresultatet kan der blive tale om en fortsættelse af den nuværende såkaldte storkoalition. Den består af CDU, søsterpartiet CSU samt socialdemokratiske SPD.

En anden mulighed er, at Merkel går sammen med det liberale FDP eller De Grønne - muligvis går de alle sammen og danner en såkaldt Jamaica-regering.

Hvordan klarer indvandringskritisk parti sig?
Alternative für Deutschland (AfD) står til at komme ind i Forbundsdagen som det første højrenationale parti i tysk efterkrigshistorie.

Annonce:

De andre partier afviser at samarbejde med AfD, der er kendt for sin hårde retorik og især har ført valgkamp på at kritisere Merkels flygtningepolitik.

I flere meningsmålinger står AfD til at blive det tredjestørste parti efter CDU og SPD. Hvis det sker - og hvis CDU og SPD igen går i regering sammen - kan AfD komme til at stå i spidsen for oppositionen.

OVERBLIK: Disse partier kan tyskerne stemme på

Tyskland går søndag til valg, hvor det vil blive afgjort, hvem der fremover skal lede landet.

Her er et overblik over de partier, tyskerne kan sætte kryds ved i stemmeboksen:

* CDU: Det kristendemokratiske parti er det største konservative parti i Tyskland.

Partiet er blandt andet populært blandt den øvre middelklasse. Under forbundskansler Angela Merkels ledelse har partiet bevæget sig tættere mod midten.

Ved sidste valg fik CDU 34,1 procent af stemmerne.

* CSU: CDU's bayerske søsterparti er lidt mere konservativt og kritiserede højlydt Merkels beslutning om at tage imod hundredtusindvis af asylansøgere i 2015.

Ved sidste valg fik CSU 7,4 procent af stemmerne.

* SPD: Tysklands socialdemokrater støttes typisk af arbejderklassen og landets magtfulde fagforeninger.

Men trods flere sejre som en del af Merkels koalitionsregering de seneste fire år har partiet og dets kanslerkandidat, Martin Schulz, haft svært ved at overbevise vælgerne om at stemme på SPD.

Ved sidste valg fik SPD 25,7 procent af stemmerne.

* FDP: Det liberale parti, der går ind for at styrke det frie marked, har tilbragt mere tid i regering end noget andet parti.

Ved sidste valg fik FDP 4,8 procent af stemmerne, og partiet røg derfor ud af Forbundsdagen.

* De Grønne: Miljøpartiet har blandt andet spillet en stor rolle i Tysklands bevægelse væk fra atomenergi og et større fokus på homoseksuelles rettigheder.

Men efter at kerneområderne er blevet mere mainstream, har det været svært for partiet at holde fast i vælgerne.

Ved sidste valg fik De Grønne 8,4 procent af stemmerne.

* Die Linke: Venstrefløjspartiet blev grundlagt af kommunister i det tidligere Østtyskland. Det har hidtil været Tysklands største oppositionsparti.

Det pacifistiske parti kræver blandt andet, at Nato opløses, og at tyske tropper trækkes hjem.

Ved sidste valg fik Die Linke 8,6 procent af stemmerne.

* AfD: Det EU- og indvandringsskeptiske parti blev oprettet i 2013.

Mængden af asylansøgere, som kom til Tyskland i 2015, gav partiet et rygstød.

AfD ser ud til at få plads i Forbundsdagen for første gang. Her ønsker ingen af de andre partier at samarbejde med partiet.

Ved sidste valg fik AfD 4,7 procent af stemmerne.

* En række andre partier stiller op ved valget, men de ventes ikke at komme over spærregrænsen.

Kilder: AFP, Politico Europe.

Hvor mange bliver hjemme på sofaen?
Valgdeltagelsen i Tyskland er markant lavere end i Danmark. Ved sidste valg i 2013 stemte 71,5 procent af tyskerne. Det betyder, at der er et enormt potentiale, hvis partierne formår at hive sofavælgerne hen til valgstederne.

Valgdeltagelsen ventes ifølge eksperter at stige ved dette valg, og det skyldes blandt andet, at AfD menes at være gode til at mobilisere vælgere, der normalt ikke får stemt.

Mange af de personer, der siger, at de vil stemme, beslutter sig desuden først på selve valgdagen.

Annonce:

Kommer SPD over 23 procent?
SPD fik i 2009 et historisk dårligt valg med kun 23 procent af stemmerne - efter at have siddet i regering sammen med Merkel.

Spørgsmålet er, om socialdemokraterne denne gang kommer til at klare sig endnu dårligere. Hvis SPD ender under 23 procent, vil det blive svært at overbevise baglandet om, at man igen skal gå i regering med Merkel. Samtidig vil der blive sat spørgsmålstegn ved, om Schulz kan fortsætte som formand.

Endelig vil et svagt SPD-resultat også være endnu et slag for Europas socialdemokrater, der er gået tilbage ved valg i blandt andet Frankrig og Holland.

Kilder: Die Zeit, Berliner Morgenpost, Süddeutsche Zeitung.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Det er uforståeligt, at Pytlick er hoppet på den saudiske sportswashing-vogn

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: