Overfalder journalist efter kritisk spørgsmål: 'Hvad rager det dig?'

Russisk embedsmand blev rasende, da han fik stillet kritiske spørgsmål. Se konfrontationen herunder

Her får Sergey Zaytsev nok af de kritiske spørgsmål. Video: Rossiya 24/Ruptly

En russisk journalist fra det statsejede medie Russia 24 blev 23. maj bogstaveligt talt smidt ud på røv og albuer, da han begyndte at stille kritiske spørgsmål til lederen af en lokal forvaltning i Sibirien. Det skriver blandt andre Moscow Times og Russia Today.

Tv-holdet havde opsøgt Sergey Zaytsev, der leder administrationen af Shirinsky-distriktet i Khakasia-republikken for at stille ham kritiske spørgsmål om en mulig korruptionssag relateret til genhusning af ofrene for en naturbrand i 2015.

Mindst 30 mennesker mistede livet under branden, og Zaytsev blev efterfølgende idømt fire års fængsel for ansvarspådragende forsømmelighed, der førte til dødsfaldene. Efterfølgende blev han dog benådet på grund af fejringen af 70 års-dagen for Ruslands sejr i Anden Verdenskrig, og Sergey Zaytsev var derfor i stand til at beholde sit job.

Branden i 2015 gjorde også mere end 5.000 mennesker hjemløse, og den efterfølgende genhusning af dem har angivelig været stærkt kritisabel. Opførslen af nye beboelser skulle angiveligt have trukket i langdrag og resulteret i dårligt byggeri uegnet til beboelse, hvilket tv-holdet fra Russia 24 gerne ville spørge nærmere ind til.

Interviewet kom dog skævt fra start, da Sergey Zaytsev nægtede at svare på spørgsmål om det statstilskud til genhusning, der blev tildelt i 2015.

Smidt ud af regeringsparti
Bedre blev det ikke, da embedsmanden blev træt af de ubelejlige spørgsmål om påstået korruption og hans tidligere domme.

- Hvad rager det dig!, skulle Zaytsev ifølge Russia Today have råbt, inden han sparkede ud efter journalisten og slyngede om sig med fornærmelser. Efterfølgende blev journalisten wrestlet i gulvet mens ansatte forsøgte at dække for kameraet, inden hele tv-holdet blev smidt ud af embedsmandens kontor. Se det vanvittige optrin i videoen over artiklen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Journalisten tog det med et smil, da han blev væltet i gulvet. Screengrab fra video.
Journalisten tog det med et smil, da han blev væltet i gulvet. Screengrab fra video.
 

Optagelserne har trukket overskrifter i Rusland, hvor både politikere og journalister har kritiseret Zaytsevs ageren i situationen.

Embedsmanden har prøvet at forsvare sig selv ved at kalde journalisten for en 'professionel provokatør', men hans forsøg på at begrænse skaderne har været forgæves.

Som følge af sine handlinger er Sergey Zaytsev nemlig blevet smidt ud sit parti, regeringspartiet Forenet Rusland, og en efterforskning af hans overfald på journalisten er nu i gang. 

Ifølge Moscow Times risikerer Sergey Zaytsev op til seks år bag tremmer for at 'forhindre lovlig, professionel journalistisk aktivitet'.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Sergey Zaytsev er ikke den første, der har overfaldet en journalist efter et kritisk spørgsmål. Her får den italienske journalist Daniele Piervincenzi brækket næsen under et interview med broren til en mafiaboss. Video: RAI/AP.

112 - 10. nov. 2017 - kl. 07:19 Mafiaboss' bror brækker næsen på kritisk journalist

55 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere