Overraskende billeder fra Kabul

Taliban udsteder nu pas til Afghanistans befolkning. Dermed er porten åbnet for dem, der gerne vil ud af landet

Afghanere i kø for at få et pas. Foto: Mohd Rasfan/Ritzau Scanpix
Afghanere i kø for at få et pas. Foto: Mohd Rasfan/Ritzau Scanpix
Følg Politik

Drømmen om at slippe væk fra Talibans brutale styre i Afghanistan er lige blevet muliggjort af ingen ringere end Taliban selv.

Trods frostvejr med isnende kulde stod hundredvis af afghanere således søndag i kø i Kabuls lufthavn, hvor et paskontor er åbnet for at genoptage udstedelser af pas.

Mange havde stået i køen natten i igennem. En del af de ventende vil til udlandet for at blive opereret eller behandlet på hospitaler i Pakistan, mens andre blot vil væk fra Taliban-regimet i Kabul. Det skriver Reuters.

Artiklen fortsætter under billedet .

Sådan så det ud søndag morgen ved Kabuls Internationale Lufthavn. Foto: Mohd Rasfan/Ritzau Scanpix
Sådan så det ud søndag morgen ved Kabuls Internationale Lufthavn. Foto: Mohd Rasfan/Ritzau Scanpix
 

Desperat situation
Taliban-regeringen i Afghanistan havde annonceret, at den vil genoptage udstedelser af pas i Kabul.

Det giver håb til indbyggere, som føler sig truet af det islamistiske regime. Tusindvis af afghanere har anmodet om nye rejsedokumenter for at komme ud af landet, der trues af en økonomisk og en humanitær krise.

Millioner af indbyggere i Afghanistan har allerede for lidt mad, og FN har advaret mod en omfattende hungersnød.

Lederen af pasafdelingen i det afghanske indenrigsministerium, Alam Gul Haqqani, oplyste lørdag, at udstedelsen af pas begynder i Kabuls lufthavn søndag.

Taliban indstillede udstedelsen af pas kort tid efter, at de generobrede magten den 15. august, da titusinder var taget til Kabuls lufthavn i håb om at komme ud af landet om bord på udenlandske fly.

Artiklen fortsætter under videoen ...

Explainer: Talibans historie & Afghanistans fald

Sådan generobrede Taliban Afghanistan.

Brød sammen
Paskontoret blev kortvarigt genåbnet i oktober, men det blev lukket igen, da det biometriske udstyr brød sammen på baggrund af et overvældende stort antal pasansøgninger.

- Alle de tekniske problemer er nu blevet løst, siger Haqqani. Han lover, at de første pas vil blive udstedt til dem, som sendte ansøgninger inden paskontoret lukkede.

- Nye ansøgninger kan indsendes fra den 10. januar, siger han.

Mange afghanere, der har villet til nabolandet Pakistan for at blive behandlet på hospitaler, der har været forhindret i at rejse på grund af manglende rejsedokumenter.

Pres på lande
Taliban har lagt pres på donorlande for at få udbetalt milliarder af dollar i genopbygningshjælp. Pengene blev indefrosset, da det vestligt støttede styre brød sammen under den amerikanske tilbagetrækning fra landet.

Tilbageholdelsen af den økonomiske hjælp har haft chokvirkninger for den afghanske økonomi, som i forvejen var i dyb krise på grund af tørke og den årtier lange krig i landet.

I Kabul har mange familier måttet sælge deres møbler eller andre ejendele for at skaffe penge til mad til deres familier.

Internationale flyvning til navnligt Dubai og Abu Dhabi er langsomt blevet genoptaget fra Kabuls lufthavn.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

En fuldtonet skandale