Dramaer, skænderier og udsmidninger.
De mange nye kommunale DF’ere, som strøg ind i landets byråd efter partiets fuldstændig fremragende kommunalvalg i november 2013, er bestemt ikke gået i ét med tapetet. Tværtimod har DF’s succes flere steder truet partiets mulighed for at føre politik, fordi de barske interne magtkampe har skygget for partiets visioner og mål.