Paludan evakueret efter optræk til ballade

Politiet har evakueret Rasmus Paludan fra en demonstration, hvor der atter var optræk til optøjer

Der var endnu en gang optræk til ballade, da Rasmus Paludan afholdt demonstration i Kgs. Lyngby tirsdag. Video: Ritzau

Kampklædte betjente fra Københavns Vestegns Politi og Nordsjællands Politi slog kort tid efter kl. 17 ring om den højreorienterede provokatør Rasmus Paludan, som holdt endnu en demonstration - nu på grænsen mellem Lyngby og Bagsværd i Nordsjællands Poiltikreds.

Foto: Jonas Olufson
Foto: Jonas Olufson

- En flok betjente løb mod en stor flok mod-demonstranter, som nærmede sig. De affyrede fyrværkeri. Politiet var klar med tåregaspistoler. De var i den grad klar til kamp, fortæller Ekstra Bladets udsendte medarbejder.

- Politiet virker meget velforberedte. De er ekstremt talstærkt til stedet. Her er vel 200-300 betjente. Mange med hjelme og med visir.

Paludan kylede med Koranen og satte ild i den. Foto: Ritzau Scanpix / Olafur Steinar Gestsson
Paludan kylede med Koranen og satte ild i den. Foto: Ritzau Scanpix / Olafur Steinar Gestsson
 

- Der var virkelig optræk til ballade. Paludan har dog netop oplyst, at han af Nordsjællands Politi har fået forbud mod at demonstrere i også Nordsjællands Politikreds.

Stram Kurs-partilederen blev kl. 17.37 evakueret fra stedet af politiet.

Foto: Ritzau Scanpix / Olafur Steinar Gestsson
Foto: Ritzau Scanpix / Olafur Steinar Gestsson

- Egentlig var han ved at forlade stedet i sin egen personbil, men politiet oplyste, at han skulle befordres bort af politiet. Det skulle ske ad en alternativ rute, og det skete i en civil bil med tonede ruter assisteret af fire-fem civilklædte betjente, fortæller Ekstra Bladets medarbejder.

- Hans forsøg på at forlade stedet i sin egen Audi blev blev stoppet af politiets indsatsleder, som fik nøglerne til Paludans bil, som formodentligt nu bliver kørt bort af politiet.

Paludan evakueres bort i en civil politivogn med tonede ruder. Foto: Jonas Olufson
Paludan evakueres bort i en civil politivogn med tonede ruder. Foto: Jonas Olufson
 

Kl. 18 var der fortsat et højt antal moddemonstranter i området. De var fortrinsvis unge med anden etnisk baggrund, som blev nøje mandsopdækket af det talstærke politiopbud, som ønskede at de fortrak uden at begå optøjer, som det er sket de seneste dage.

Tre blev anholdt under tirsdagens demonstation. To for overtrædelse af paragraf 119, som vedrører vold mod personer i offentlig tjeneste, og en blev anholdt for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Demonstrationen, hvor Paludan blandt andet kastede med Koranen, fandt sted I Nordsjælland, fordi Københavns Politi har meddelt ham, at han frem til 23. april har forbud mod at demonstrere i Københavns Politikreds.

Rasmus Paludan oplyste til Ekstra Bladet, at han hele dagen har befundet sig på en politistation.

- Han ønskede ikke at uddybe hvorfor, men han fortalte, at det skyldes, at trusselsbilledet mod ham er ændret, siger Ekstra Bladets medarbejder.

Den racismedømte Rasmus Paludan havde annonceret, at han ville afholde en demonstration tirsdag eftermiddag på Blågårds Plads i København.

Men det fik han ikke lov til af Københavns Politi, der aflyste demonstrationen.

Det samme gjorde Københavns Politi, da Paludan annoncerede en demonstration på Emblasgade på Østerbro i København, og som skulle være begyndt kl. 13.

Derfor rykkede Rasmus Paludan til Nordsjælland, hvor han demonstrerede i Lyngby, hvor han altså indtil for kort tid siden ikke havde forbud.

Både Københavns Politi og Københavns Vestegns Politi har givet Rasmus Paludan forbud mod at demonstrere. Det sker, efter at der søndag og mandag har været optøjer og gadekampe. Foto: Claus Bonnerup Politik - 16. apr. 2019 - kl. 16:10 Paludan efter nyt demoforbud: - Politiet er nogle fucking møgsvin

Foto: Jonas Olufson
Foto: Jonas Olufson
 

Opdateres ...

Foto: Knap/Byrd
Foto: Knap/Byrd

Mandag aften var der ballade i Albertslund efter en aflyst Paludan-demo. Fem Paludan-modstandere blev anholdt for optøjer. Foto: Ritzau Scanpix
Mandag aften var der ballade i Albertslund efter en aflyst Paludan-demo. Fem Paludan-modstandere blev anholdt for optøjer. Foto: Ritzau Scanpix

1 af 2 Både Københavns Politi og Københavns Vestegns Politi har givet Rasmus Paludan forbud mod at demonstrere. Det sker, efter at der søndag og mandag har været optøjer og gadekampe. Foto: Claus Bonnerup
2 af 2 Den kontroversielle partiformand Rasmus Paludan demonstrerede tirsdag eftermiddag på hjørnet af Nybrovej-Bagsværdvej i Lyngby nord for København. Foto: Knap/Byrd

Skærm

Hent flere
Hent flere