Paludan har været svinedyr

115 millioner kroner har Rigspolitiet brugt på at beskytte Rasmus Paludan

Massiv beskyttelse af Rasmus Paludan har kostet i hvert fald 115 millioner kroner. Kilder: Ekstra Bladet/Rasmus Flindt/Mogens Flindt, Byrd/Steven Knap. Redigering: Mikkel Cramon/Martin Ekelund

Nye tal slår fast, at Stram Kurs-leder, Rasmus Paludan, har været en rigtig dyr herre for det danske politi.

Det skriver Berlingske.

Avisen har således fået en aktindsigt fra Rigspolitiet, hvor det fremgår, at man har brugt svimlende 115 millioner kroner på at vogte om den kontroversielle skikkelse i 2019. Blandt andet da der blev sat brand i dele af Nørrebro i København under en Paludan-happening.

- Vi er kun dem, vi er
Ifølge Berlingske er der i de 115 millioner kroner ikke medregnet de ressourcer som på Politiets Efterretningstjeneste (PET, red.) har brugt på beskyttelse.

Claus Oxfeldt, Politiforbundets formand, siger følgende til avisen:

- Mange glemmer det, men politiet er et lukket kredsløb. Vi er kun dem, vi er. Og en ekstra opgave som Paludan betyder, at der er opgaver, som politiet er nødt til at nedprioritere – det koster i forhold til, hvad politiet ellers laver.

 

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere