Panik før lukketid: Advarer om fødevaremangel

En måned til deadline: Britisk økonomi vil lide hårdt under et no deal-brexit fra EU, siger regeringen

Forstå brexit på få minutter ved hjælp af denne video. Video/redigering: AP/Kristian Hansen

Der er for alvor ved at være panik før lukketid hos premierminister Theresa May i Storbritannien.

Onsdag løber brexit-tidslinjen ind i sin sidste måned. Nu er der kun 31 dage tilbage, før briterne formelt udtræder af EU.

Og det er stadig fuldstændig uklart, hvilken type brexit, som briterne kommer til at opleve, når de efter kl. 23.59 dansk tid d. 29. marts ikke længere er medlem af den Europæiske Union. Altså, med mindre at de britiske parlamentsmedlemmer midt i marts måned stemmer for at udskyde brexit til sommer.

Se også: May åbner for at udskyde brexit

Se også: Forskere: Ny Brexit-afstemning vil gennemtvinge udskydelse

Det sidstnævnte bliver tilfældet, hvis Theresa May ikke får sin brexitaftale stemt igennem i det britiske underhus senest 12. marts. Det vil i givet fald potentielt udløse to nye afstemninger, fortalte Theresa May i går i parlamentet.

Dagen efter, d. 13. marts, vil parlamentet så holde en afstemning om, hvorvidt parlamentet skal acceptere en no deal-brexit.

Afvises dette, vil May d. 14. marts holde en afstemning om at udskyde selve datoen for briternes exit. Ifølge flere kilder i britiske medier vil der formentlig være tale om en kort udskydelse til sommerperioden, som samtidig ikke må gentages sig.

- En udskydelse kan ikke forhindre et brexit uden aftale. De eneste måder at forhindre det på er at tilbagekalde artikel 50, hvilket jeg ikke kommer til at gøre, eller at lave en aftale, lød det tirsdag fra Theresa May.

Kaosset om briternes udtræden kommer samtidig med, at den britiske regering advarer om de økonomiske farer ved at træde ud af EU uden en aftale.

I et dokument, der onsdag er er blevet offentliggjort efter massivt pres fra det nu tidligere konservative parlamentsmedlem Anna Soubry, oplister regeringen ifølge The Guardian de konsekvenser ved et brexit uden en aftale med EU, som de har regnet sig frem til:

  • Økonomien vil de næste 15 år være seks-ni pct. mindre, end hvad den ellers ville have været. Dette flugter med den britiske nationalbank, Bank of Englands, prognose.
  • Flowet af varer gennem Dover, den største britiske havne- og tunnelby mod Frankrig, vil være 'meget stærkt begrænset i måneder'.
  • Priser vil stige, set i lyset af, at 30 pct. af mad importeres fra EU. Og der er risiko for panikindkøb, som kan skabe fødevaremangel.
  • Kun seks af de 40 planlagte, internationale handelsaftaler eer blevet underskrevet.

Se også: Labour vil have ny folkeafstemning om brexit

277 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere