Panik før lukketid: Grækere tømmer banker for kontanter

Grækenlands skæbne kan blive afgjort - men befolkningen tager ingen chancer

Befolkningen tager ingen chancer. Derfor er mange begyndt at hæve deres penge (video: AP)

Store dele af Europa holder mandag vejret, da et topmøde blandt euro-landene kan afgøre Grækenlands fremtid.

Her skal de europæiske topledere beslutte, om man vil give fornyet kunstig åndedræt til den hårdt trænge græske økonomi, eller om grænsen er nået, så Grækenland forlader eurozonen og går statsbankerot.

Op til den skæbnesvangre dag har den græske befolkning valgt at tage deres egne forbehold.

Tom T. Kristensen, der forsker i græsk økonomi og samfundsforhold, spår, at der er fire mulige scenarier for forhandlingerne om Grækenlands fremtid (Foto: Petros Giannakouris/AP). Samfund - 22. jun. 2015 - kl. 04:49 Grækenlands skæbnedag: Her er de fire scenarier

Således har grækerne hævet næsten 2 milliarder euro - svarende til knap 15 milliarder kroner - på få dage forud for mødet.

Ifølge Yannis Nikolopoulos, der bor i Athen, er 'alle gået i bankerne for at hente penge'.

- Folk hæver for at have penge til 10, 15 dage - måske 1000 eller 500 euro, fordi hvis bankerne lukker, bliver det et problem at gå på indkøb, siger han til nyhedsbureauet AP.

Han siger, at han frygter, at Grækenland er fortabt, hvis ikke der bliver lavet en aftale med eurolandene.

Se også: Forsker: EU-krav kan blive Grækenlands dødsdom

Forsigtig optimisme
Foreløbig er forhandlingerne om den græske økonomi ikke kommet til noget resultat, men et forslag fremlagt af den græske premierminister Alexis Tsipras i weekenden har fået positiv feedback fra eurolandenes ledere og fra EU-præsidenten Donald Tusk.

Alexis Tsipras (til venstre) og Jean-Claude Juncker mødtes kortvarigt med pressen forud for mandagens forhandlinger. (Foto: AP)
Alexis Tsipras (til venstre) og Jean-Claude Juncker mødtes kortvarigt med pressen forud for mandagens forhandlinger. (Foto: AP)
 

Mandag formiddag lyder det fra præsidenten fra EU-kommisionen Jean-Claude Juncker, at de to sider 'har lavet fremskridt de seneste dage, men vi er der ikke helt endnu'.

Se også: Græsk finansminister: Vi er indstillet på kompromis

Eurolandene kræver afgørende reformer i Grækenland som betingelse for, at landet endnu engang kan få lån til at redde landets skrantende økonomi. Der har særligt været problemer med at nå til enighed, efter at Grækenland fik ny regering i januar - en regering der nægter at opfylde de krav, som landet tidligere har accepteret.

Der er fortsat ikke kommet detaljer frem om grækernes seneste udspil, men det indgyder håb om en holdbar løsning.

I sidste uge kollapsede forhandlingerne ellers uden en løsning, men der er fornyet optimisme for, at der kan blive fundet en løsning mandag.

Grækenland skal betale 1,6 milliarder euro til Den Internationale Valutafond inden udgangen af måneden - penge som landet ikke har. De ønsker derfor at låne yderligere 7,2 milliarder euro af valutafonden og de øvrige eurolande. Det vil være nok til at hjælpe landet til at betale lån tilbage i nogle måneder, hvorfor der også skal indgås en mere langsigtet aftale landene imellem.

Se også: Sådan rammer den græske krise din ferie

Det danske udenrigsministerium har rådet folk, der skal til Grækenland på ferie eller lignende, til at hæve penge hjemmefra på grund af risikoen for ikke at kunne hæve i Grækenland, hvis det ikke kommer til en aftale med eurolandene.

48 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere