Parti forlader norsk regering

Fremskrittspartiet er ude af den norske regering efter uenighed om terrorsigtet IS-kvinde

Siv Jensen har trukket Fremskrittspartiet ud af den norske regering mandag eftermiddag. Foto: Eric Piermont/Ritzau Scanpix
Siv Jensen har trukket Fremskrittspartiet ud af den norske regering mandag eftermiddag. Foto: Eric Piermont/Ritzau Scanpix

Fremskrittspartiet (FrP) går ud af den norske regering, oplyser Siv Jensen under en pressekonference på partiets kontor mandag ettermiddag.

Beskeden kommer efter et ekstraordinært landsstyremøde med partiet mandag.

Det skriver VG.

- Jeg tog FrP ind i regeringen, nu tager jeg FrP ud igen. Jeg gør det, fordi det er det eneste rigtige at gøre. Vi får slet og ret ikke gennemført nok af FrP's politik til, at det er værd at blive påført flere tab, lød det fra partiets leder, Siv Jensen, på en pressekonference.

- Der er samlet set ikke længere grundlag for, at FrP fortsætter i regering. Derfor har jeg i dag varslet statsministeren om, at der ikke er grundlag for at lægge frem en liste om krav frem heller. Vi har også registreret signalerne fra de andre partier om viljen til at komme FrP i møde, tilføjede hun.

Foto: Håkon Mosvold Larsen/Ritzau Scanpix
Foto: Håkon Mosvold Larsen/Ritzau Scanpix

FrP peger dog fortsat på Erna Solberg som statsminister trods afgangen.

- Vi har ikke noget ønske om at skifte statsminister. Vi mener, at Solberg er den rigtige til at lede landet og i tiden, der kommer.

IS-kvinde skabte splid
Problemerne mellem det indvandrerkritiske FrP og resten af regeringen opstod, da det kom frem, at regeringen havde besluttet at hente en terrorsigtet kvinde, der har kæmpet for IS, og hendes to mindreårige børn tilbage til Norge fra Syrien, hvor de havde siddet i den berygtede Al-Hol-lejr.

Det skyldtes angiveligt, at den fem år gamle søn var alvorligt syg og bare vejede 12 kilo i august.

14. januar blev familien hentet til Norge ifølge Aftenposten.

De fleste af dem, der døde i Al-Hol-lejren, var børn. Arkivfoto: Delil Souleiman/Ritzau Scanpix Krig & katastrofer 371 børn er døde i berygtet lejr

Den 29-årige kvinde, der er norsk-pakistansk, er sigtet for at have medvirket i en terrororganisation. Selv hævder hun, at hun ikke rejste frivilligt til Syrien, men blev tvunget af sin eksmand.

FrP har hele vejen i forløbet understreget, at de kun ønskede, at sønnen - ikke moderen - skulle hentes til Norge.

Erna Solberg forklarede på en pressekonference, at hun respekterer, at FrP har et andet synspunkt i sagen:

- Det har ikke været min mening at karakterisere andres etik og moral, men det var rigtig for mig og Høyre at hente drengen hjem. Jeg har respekt for, at FrP træder ud af regeringen, selvom jeg havde ønsket, at de var blevet.

Den norske regering består nu af Høyre, Venstre og Kristelig Folkeparti.

Arkivfoto fra al-Hol-lejren i Syrien. Foto: Delil Souleiman/Ritzau Scanpix Krimi Såret dansk dreng evakueret fra flygtningelejr

1006 kommentarer
Vis kommentarer