Parti kræver omvalg i København efter fejl ved stemmesedler

Ud for fire af Frihedslistens kandidater i Københavns Kommune mangler et afkrydsningsfelt. Nu ønskes omvalg

Følg Politik

Ved det igangværende valg er der ud for hver kandidat et afkrydsningsfelt, hvor krydset skal sættes.

Men det felt mangler ud for fire kandidater fra partiet Frihedslisten, som stiller op i Københavns Kommune.

Fejlen får Frihedslisten til at kræve omvalg. Det fortæller Flemming Blicher, der er initiativtager til Frihedslisten.

- Vi har allerede fået en del henvendelser fra vælgere, som ikke har kunnet finde et felt at sætte kryds i og derfor ikke har kunnet stemme, som de ønskede det.

- Det er Københavns Kommunes eneste opgave med sådan en stemmeseddel, at sørge for at der er afkrydsningsfelter til alle kandidater, og det er der ikke.

- Derfor må valget i Københavns Kommune simpelthen gå om, siger Flemming Blicher.

Indenrigs- og Boligministeriet oplyser, at der er mulighed for Frihedspartiet for at klage over de manglende afkrydsningsfelter.

Klagen skal sendes til Borgerrepræsentationen senest 23. november, og skal behandles på et møde inden Borgerrepræsentationens konstituerende møde, der finder sted mellem 1. og 15. december.

Københavns Kommune bekræfter over for DR Nyheder, at den tirsdag eftermiddag har modtaget to klager over fejlen. Det indebærer, at sagen skal behandles på et møde 2. december.

Er Frihedslisten ikke tilfreds med Borgerrepræsentationens afgørelse, kan partiet klage til Indenrigs- og Boligministeriet.

Både Borgerrepræsentationen og Indenrigs- og Boligsministeriet har kompetence til at beslutte, at valget skal gå om.

Det er en konkret vurdering, om der er grundlag for omvalg. Der skal dog generelt meget til, før omvalg kommer på tale, oplyser ministeriet.

Flemming Blicher siger, at Frihedslisten er i dialog med Københavns Kommune om fejlen.

Til DR har Solvejg Schultz-Jakobsen, leder af Rådhussekretariatet og pressechef i Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune, bekræftet, at de fire afkrydsningsfelter mangler på samtlige stemmesedler i hovedstaden.

- Det er korrekt, at der beklageligvis er en fejl. Ud fra et af partierne mangler der en lille firkant ud for fire navne.

- Jeg håber virkelig ikke, at det får konsekvenser for kandidaterne. Stemmerne bliver talt med som gyldige, siger Solvejg Schultz-Jakobsen til DR. Hun kalder fejlen 'meget beklagelig'.

Samtidig opfordrer hun alle vælgere til at søge vejledning hos de valgtilforordnede, hvis de bliver forvirrede i stemmeboksen.

I Københavns Kommune stiller Frihedslisten op med kandidaterne Jovan Tasevski, Per Brændgaard, Agathe Dorado, Cecilie M. Albrecht og Jeanette Strauss.

På de fejlfyldte stemmesedler i kommunen er der kun et afkrydsningsfelt ud for Jovan Tasevski.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Kom nu ud af busken, Dyrby